Om PACT

PACT er en frivillig, uafhængig og velgørende forening, som gør brug af idrætsaktiviteter til at skabe fokus på kræftoverlevelse. Det er hverken en traditionel idrætsforening eller en traditionel patientforening, men en unik kobling. Foreningen er en idrætsklub for alle uanset sygdomserfaring og træningsniveau, og hvor medlemmerne deler en opmærksomhed og bevidsthed omkring glæden ved fysisk aktivitet som en måde at komme videre i livet på under og efter en kræftsygdom.

Gennem faste træningstilbud og deltagelse i sportslige begivenheder, er det foreningens formål at skabe positiv opmærksomhed om kræftsagen og understøtte den enkeltes mulighed for at (gen)opdage og fastholde fysiske, sociale og mentale ressourcer. Således er foreningens formål at sætte fokus på og aktivt skabe øget mulighed for deltagelse i idrætsfællesskaber for personer, som har været eller er berørt af kræft, uanset køn og alder.

Med sine aktiviteter ønsker PACT at bidrage til at ændre den almindelige danskers forestilling om, hvad der er muligt og gavnligt under og efter en kræftsygdom – og at en person, som har fået en kræftdiagnose ikke betragtes som et offer.

Enhver kan optages i foreningen uanset køn og alder. Således er det ikke være en betingelse for medlemskab af foreningen, at man har haft en kræftsygdom.

Du kan også hente Informationsfolder om PACT.

Skriv et svar