07 nov

Vil du med til Mallorca og cykle i 2018?

Nu er detaljerne på plads for La Flamme Rouge og PACTs cykeltrænings lejr til Mallorca i 2018. Turen er fra Lørdag den 14. april til lørdag den 21. april 2018 og deltagerne skal bo på Hotel Sunprime Waterfront http://www.spies.dk/spanien/playa-de-palma/sunprime-waterfront  

LFR-Sponsor-tur

For 7. år støtter La Flamme Rouge ved at sponsorere ca. 14 PACT medlemmer.  Det er ikke en forudsætning at være en erfaren bjergrytter eller i super form! Vores erfarne trænere vil sørge for at alle får træningsvejledning fra nu til afgang og bliver støttet (og udfordret!) under selve turen.  Deltagerne skal selv sørge for at have lommepenge med til kaffe/frokost/øl men ellers er rejseudgifterne betalt (i delt værelse).  For at deltage skal du:

  • Være medlem af PACT,
  • Ikke tidligere have været på en LFR sponsoreret tur til Mallorca,
  • Være top motiveret til at træne regelmæssig henover vinteren,
  • Være tidligere eller nuværende kræftpatient
  • Have en racercykel/kunne låne en racercykel.  

I tilfælde af at der er flere der søger end der er pladser til, bliver der trukket lod. Du kan blive inspirereret af de personlige beretninger fra nogle af 2015 deltagere med at klikke her.

Selvbetalere

Det er også muligt for PACT medlemmer at købe sig med på rejsen. Turen koster kr. 6.200 pr person og kr. 1950 i tillæg hvis man vil have et eneværelse og inkluderer:    Direkte fly t/r, Hotel, Mad ombord på flyet, Bustransport mellem lufthavn og hotel, Halvpension, Grupperabat af 400,- pr. person (rabatten er fratrukket). Derudover koster det 1000 t/r at få sin cykel med, men vi undersøger også muligheden for at leje en cykel dernede.  

Hvordan kommer jeg med?

Hvis du er interesseret i at komme med som LFR sponseret eller som selvbetaler, skal du sende en mail til Morten på morten.quist@regionh.dk  med navn, telfonnr. og om du vil med på sponsor plads eller betale selv senest den 1 december 2017.  Der bliver holdt informations møde onsdag den 6.december kl 19.30 i KKs lokaler, hvor alle der er interesseret, har mulighed for at deltage. Efter mødet har interesserede mulighed for at bekræfte eventuel deltagelse. 

23 aug

PACT til Ironman 2017

Weekendens KMD Ironman Copenhagen har været travl og begivenhedsrig i PACT regi. Torsdag, fredag, lørdag og mandag formiddag knoklede vores frivillige ude i Bella Center med at registrere atleterne og udlevere deres tasker og svømmehætter. Til trods for at det er hårdt arbejde er det også sjovt arbejde. Der er en helt særlig stemning og atleternes spænding er lidt smitsom!

Fredag aften stillede 7 PACTere op til 4-18-4 på Amager strandpark hvor de svømmede 400 m i lagunen, cyklede 18 km og til sidst løb 4 km. Flere forbedrede deres tid fra sidste år og alle havde en hyggelig aften, til trods for lidt trist vejr.

Søndag gik det løs med den fulde Ironman, hvor vi havde Christian, Rasmus og Morten i ilden på den fulde distance, plus et stafet hold med Michael (svøm), Peter (cykel) og Brian (løb). En ordentlig flok PACTere mødte op til at heppe dem igennem og der blev råbt og high-fivet i stor stil. Det var nok det som var årsag til at både Christian og Rasmus fik nye personlige rekorder!

Kæmpe tak til alle de glade frivillige som stillede op i år og tillykke til alle de PACTere som deltog – i er bare for seje!

28 jun

Frivillig til Ironman 2017

Igen i år har vi brug for frivillig til bemanding af indregistrering af atleterne til Ironman Copenhagen den 17, 18., 19. og 21. august.

 

Peter i hårdt træning mod Ironman!

I år stiller PACT op med 3 på den fuld Ironman distance: Rasmus, Christian og Morten. Derover har vi Peter som cykler på et stafet hold sammen med Martin (svømning) og Brian (løb). Vi har også nogle som stiller op til 4-18-4. 

For at det kan lade sig gøre kræves det at PACT står for bemanding af indregistrering af atleterne til Ironman. De som har været med før kan bekræfte, at det er rigtig sjovt at være med som frivillig, hvor man oplever på først hånd den helt særlige stemning der er omkring Ironman.

Indregistreringen forgår i Bella Center. Der er mad til dem som er på vagt over frokost eller aftensmads tid. Ellers er der vand og chokolade til at holde energien op!

Vi beder alle dem som har mulighed for at hjælpe, at sætte kryds i skemaet her: http://doodle.com/poll/vnyykwt7mx5dtpcg. Sæt venligst kryds på ALLE de tidspunkter hvor du har mulighed for at hjælpe. Hvis du sætter kryds flere steder betyder det ikke at der forventes at du er til sted hele tiden, men gøre det nemmere for os at sørge for at have bemanding nok på hver vagt. Vi skal bruge 12 på hver vagt og derfor har brug for mange frivillig. Du må meget gerne del link til skemaet med din familie og venner (f.eks på Facebook) og få dem med også.

VIGTIG: Skriv din e-mail adresse i navnfelt så vi kan skrive ud med den endelig vagtplan og andre oplysninger når det næremere sig.

Vi glæder os til endnu nogle festlig Ironman dage!

 

22 maj

Mod Nye Ressourcer 2017

Mod Nye Ressourcer ugen 2017 på Club La Santa er vel overstået. Ugen er for tidligere eller nuværende cancerramte og i år var der knap 35 deltagere i alle aldersgrupper. For nogle var det første gang de være med, mens andre har deltaget op til flere gang før. Den fantastiske gruppe frivillige trænere havde forberedte en fuld og udfordrende aktivitets program. Der var bl.a. svømning; cykling – indendørs, MTB og landevej; styrketræning; løb (også i vandet); ketchersport; beachvolley; fodbold, 5-kamp; vandsport; masser af velfortjent relax og meditation og alle deltog – enten som aktiv eller som supporter – i vores helt egen mini-triatlon. Ugen kan bedste beskrives igennem deltagernes egne ord:

  • Jeg er særlig imponeret over hvorledes gruppen på kort tid tager et ansvar for de enkelte deltageres velbefindende dog uden at være anmassende det forudsætter indlevelse og empati det bliver samtidig krydret med lune og humor derfor indfinder sig hurtigt en tryghed ved at være med i fællesskabet.
  • Vi er alle blevet udfordret til at yde og krydse grænser som bringer os fremad fordi vi har et team af instruktører der ved hvordan vi skal udfordres så vi udvikler os til at kunne møde nye udfordringer.
  • (Efter mini-triatlon) Det er længe, længe siden jeg har formået at finde sådanne kræfter – og slet ikke i de sidste 9 år i kræftens tegn. Hvor var jeg mega, mega, mega høj, høj, høj resten af dagen, aftenen, indtil nat. Ubeskrivelig følelse, der umuligt kan beskrives med ord.
  • I den forgangne uge, har jeg lært utroligt meget om mig selv og de valg jeg træffer (både for mig selv og i samspillet med andre mennesker.) Jeg har lært at jeg skal lytte til mig selv, min krop og anerkende de ønsker jeg har for MIT LIV. Det er ikke til at vide på forhånd, hvordan det vil gå, men med dette i rygsækken vil jeg nu se fremad og møde mit liv med nye ressourcer.

Så er det bare til at se frem til næste års Mod Nye Ressourcer!

20 apr

La Flamme Rouge og Pact gør det igen i år

Siden 2012 har La Flamme Rouge og Pact haft et nært samarbejde, som har betydet rigtig meget for mange af Pacts medlemmer. 

La Flamme Rouge og Brian Holms initiativ og støtte hvert år, betyder at der i lighed med årene forinden, kan sendes en gruppe medlemmer en uge til Mallorca i år, med det formål at cykle på bjergene og udfordre sig selv. 

Nu her fredag morgen, tager vi afsted:

I år har La Flamme Rouges indsamlinger givet 14 medlemmer mulighed for at prøve kræfter med bjergene på Mallorca og samtidig deltage i det sociale fællesskab, som knytter sig til Pact og aktiviteterne omkring cykling på landevej. Derfor er der også udover de 14 + 4 trænere, i alt 12 andre som har valgt at deltage, heriblandt ægtefæller eller motionister fra vores landevejs hold. 

Udover vores egen store gruppe, har vi også som sidste år, en mindre gruppe fra Aktiv mot kreft i Norge med som deltagere på turen. 

Vi har store forventninger til årets tur – hvor vi for første gang, selv står som arrangør af hele turen – som helt sikkert vil blive både spændende og udfordrende for alle, og der plejer at være garanti for, at alle ender med at bryde nogle grænser. 
Læs her nogle korte statements fra deltagere fra de forrige år: 

“En nærmest uvirkelig oplevelse. Var det virkelig mig, kunne jeg det? Og denne følelse af uvirkelighed kom igen gang efter gang, mens vi blev udfordret mere og mere hver dag. Læringskurven var stejlere end bjergene. Og prustende, syngende og svedende på vej op og ned af stigningerne opstod venskaber med gode folk, der også havde valgt at byde sygdommen trods. Det er givende at være i en sådan gruppe, hvor vi kan støtte hinanden på skift, når der er brug for det og ikke mindst grine i kor. Intet af dette ville dog have kunnet lade sig gøre uden vores utrættelige guider, der har skulle lægge øre til meget, men som har formået at få os alle motiveret til ikke at give op. På min tur på vej op af Puig Major gennemgik jeg hele følelsesregistreret”.

“Som dagene gik blev der lagt mere og mere på turene og de stigninger, der i starten af ugen nærmest var uoverkommelige, blev til opvarmningsfolder, der gjorde os klar til de rigtige stigninger. Udover en helt igennem veltilrettelagt tur og super cykeloplevelse var der en ekstremt god stemning og masser af moralsk opbakning at hente, når jeg kæmpede mig op ad bjerget med 5-7 km/t. Ingen var for ambitiøse til, ikke at sætte tempoet ned for at tale mig op ad bjerget.”

“Dag 2 var jeg klar til at smide cyklen i grøften på vej op ad et bjerg – for hvis jeg havde vidst, at det var det jeg skulle udsættes for, havde jeg ALDRIG meldt mig – men allerede dagen efter var det glemt og jeg begyndte at nyde at cykle både op og ned. Op bliver nok aldrig mit første valg – men for at få den forrygende nedkørsel, må jeg jo nødvendigvis op først. Vi cyklede igennem de smukkeste områder – og blev glade i låget af oplevelsen – og fyldt med energi.”

Du kan læse mere om andre oplevelser på linket http://laflammerouge.dk/index.php…, og vi vil forsøge løbende at opsamle billeder og beretninger fra årets tur, som vi måske vil lægge op undervejs, eller i starten af maj måned. 

Er du ikke medlem, men kunne tænke dig blive medlem eller støtte os kan du finde mere om os på følgende link

Bestyrelsen i Pact

02 apr

Årets Forening 2017

Hvert år kårer DGI Storkøbenhavn “Årets Forening” for at sætte fokus på og anerkende de storkøbenhavnske idrætsforeningers store arbejde. I år var PACT en af 3 nominerede til prisen. Du kan læse begrundelsen for nominering her.

PACT endte som vinder af prisen som Årets Forening 2017 som blev udelt på DGI Storkøbenhavns generalforsamling den 29. marts. Udover æren var prisen kr. 10.000 til foreningens arbejde. Gert, Henrik og Kirsten fra PACTs bestyrelse var til sted til at modtage prisen.

14 mar

PACT Nyhedsbrev Marts 2017

 

Kære Medlemmer

Foråret står for døren og alle holdaktiviteter er i fuld gang.

Der er allerede afviklet 2 events i starten af 2017:

  1. Spinning med gæstetræner Allan Franck, som forgik i Center for kræft og sundhed. Der var 16 deltagere
  2. 2 timers yoga med Malene som forgik i krop og kræfts lokaler, med 22 deltagere og ønsket om at gentage lignende event.

Kommende events er:

  1. Banecykling Ballerup Super Arena d. 26. marts. Stadig ledige pladser og tilmelding på Facebook eller til Henrik Sidenius.
  2. En gå-tur med din formand for PACT, Kirsten d. 30.april. Tilmelding på Facebook eller til Kirsten.
  3. Tøserunden d. 27. maj, du tilmelder dig selv og tovholder er Ella Pedersen.
  4. Hærvejsløbet d. 24. juni, du tilmelder dig selv på enten hold: PACT (160 km) eller PACT2 (270 km) tovholder er Henrik Sidenus og Rikke Sonne.
  5. Ironman Copenhagen løber af stablen d. 20.august og der er givet tilsagn om 2 stafet-hold til PACT, så er du interesseret i svømme-, cykel- eller løbe-delen af ironman, så lad os høre fra dig. Der vil også være mulighed for at tilmelde sig mini-triatlon 4-18-4 som tidligere år. Ligeledes vil der være brug for frivillige til indregistrering, men mere information vil komme senere på året.

Så har vi fået en henvendelse fra fysioterapeut Kira Blomquist, som er tilknyttet UCSF i Ryesgade. Hun vil gerne prøve at samle et hold kvinder der skal deltage i et dragebåds-stævne i Firenze 2018. Hvis man kunne være interesseret, så mød op til informationsmøde d. 14/3 kl. 16.30 i Krop og Kræfts lokaler. Læs mere om hvordan man tilmelder sig informationsmødet og hvad det drejer sig om, på vores hjemmeside pact.dk

PACT bestyrelse har sendt en indstilling og er nomineret til ”Året forening” i DGI Storkøbenhavn. Der er 3 nominerede foreninger og vinderen bliver offentliggjort d. 29. marts på Generalforsamlingen i DGI. Har du lyst til at deltage, kan du tilmelde dig her: https://www.dgi.dk/foreningsledelse/min-landsdelsforening/dgi-storkoebenhavn/ordinaer-generalfosamling , der er flere fra bestyrelsen der deltager.

HUSK at vi selv har generalforsamling d. 22. maj kl. 18. Sæt kryds i kalenderen og hold øje med indkaldelse i din mailboks.

God træning

Bestyrelsen

10 jan

Ironman – hvor ALLE Pactere kan være med!

Igen i 2017 bliver det muligt for PACT medlemmer at deltage i samtlige Ironman begivenheder i Danmark, det vil sige:

  • Ironman Copenhagen den 20. august som individuel (3,8 km havsvømning + 180 km cykling + 42,2 km løb)  eller
  • Ironman Copenhagen den 20. august som del af et stafethold (3,8 km havsvømning eller 180 km cykling eller 42,2 km løb)
  • Ironman 70.3 Elsinore den 18. juni som individuel (1,9 km havsvømning + 80 km cykling + 21,1 km løb)
  • Ironman 5150 Århus den 9. september som individuel (1,5 km svømning + 40 km cykling + 10 km løb)
  • Ironman 4:18:4 som individuel ELLER stafethold (400 m svømning/18 km cykling/4 km løb)
    • Odense den 20. maj
    • Aalborg den 3. juni
    • Kronborg den 16. juni
    • København den 17., 18. og 19. august
    • Århus den 9. september.

Med så mange muligheder har ALLE mulighed for at være med. Som inspiration kan du læse om 2 seje PACT medlemmer som deltog i henholdsvis 4:18:4 og Ironman-stafet sidste år her: http://pact.dk/inspirerende-pactere-dyrker-triatlon/

Vi hjælper med at sammensætte stafetholdene for at alle som har lyst til at deltage får mulighed. Hvis du har spørgsmål vedr. deltagelse er du velkommen til at skrive til Kirsten på kirstenejensen@hotmail.com og hvis du vil tilmelde dig så skrive til Morten på Morten.Quist@regionh.dk med det event du vil deltage i og evt. disciplin hvis det er på et stafethold. Det er en forudsætning for deltagelse at du også tilmelder dig som hjælper til indregistreringen af atleterne.

Som altid står PACT står for indregistreringen af atleterne til Ironman Copenhagen. Vi får bruge for rigtig mange hjælpere, så sæt allerede nu kryds i kalenderen den 17., 18., 19. og 21. august.