Igen støtter H12 PACT med friplads til et 4-mandshold
Igen i 2013 har vi den glæde at blive støttet af H12. I år stiller vi op med et rent damehold, hvor vi sidste år havde et mix af herrer og damer.
Hvad er så H12 – Det er et 12 timers MTB-cykelløb og alle kan være med, både nybegyndere og eliten og så os midt i mellem. Aldersmæssiget spænder det også vidt – fra de helt unge til de lidt ældre.
H12–RockShox afvikles i Gribskov den 4. maj 2013 med stævneplads ved skovskolen i Nødebo i Fredensborg – det er et utroligt velorganiseret og hyggeligt arrangement på et naturskønt område, og de seneste år er alle 1100 billetter, da også revet væk. Ud over hold med 4 – finders der også solo-ryttere.
Sidste år deltog vi med 2 damer og 2 herrer. Vi havde slået et lille telt op på stævnepladsen, så vi kunne skifte tøj mellem turene og sidde og hygge lidt sammen, men det var ikke meget tid vi tilbragte i teltet – i stedet for gik vi rundt på stævnepladsen, hvor der var en del forskellige stande stillet op, der var mulighed for at købe lidt (mere) udstyr til en selv eller cyklen (aldrig gå ned på udstyr) eller indtage en del kalorier i teltene med forplejning, sjældent har man set så mange lækre og forskellige kager – nåh-ja, der var også mere almindelig og god forplejning. En del af tiden blev også tilbragt ved startområdet, hvor der ind i mellem i løbet af dagen blev uddelt præmier – ikke altid for at være bedst/hurtigst, og det kom jo enkelte af os tilgode. Det var en stor fornøjelse at deltage sidste år, så gid det snart var maj 2013!
Se meget mere her: http://www.h12.dk/2013/h12-info/