31 aug

Så starter spinning op igen – torsdag 4/9 2014

Kære alle

Så er sommeren ved at nå en ende – men det er godt for noget – Anders har meddelt at spinning starter op igen efter sommeren på torsdag den 4. september og har lovet tørvejr inden for.

Spinning fra kl.  17:15 (adgang fra 17:00) med Anders. Husk SMS tilmelding på 20 86 86 89 inden kl. 12.00 på dagen

pbv

Linda

ps/ husk også udendørscykeltræning starter lørdag 6. september 2014

26 aug

Mange PACT deltager til Triatlon Fest

IMG_8869 webready

I PACT ved vi at man behøver ikke at lave en Ironman for at være seje. Forudsætninger kan være meget forskellige for os i PACT og for nogle af os er det lige så stor en sejr at komme ude af døren til træning en gang om ugen, at kunne løb 1 km uden at stoppe eller at cykel 10 km. Vores samarbejde med KMD Ironman Copenhagen giver plads til at rigtig mange PACTer kan deltage aktiv en den kæmpe triatlon fest!

I år havde vi:

  • over 30 som arbejdet som frivillig til registrering af de kommende Ironmen
  • 3 som deltog i 4:18:4 (400 m svømning/18 km cykling/4 km løb)
  • 9 som deltog i Ironman som stafet (enten 3.8 km svømning, 180 km cykling eller 42.2 km løb)
  • 1 som lavede den hel Ironman (3.8 km svømning/180 km cykling/42.2 km løb)
  • Og (ikke mindst) utallig som var ude og heppe i regn og blæst!

Hvis der skal udpejes nogle som er særlig seje så må det være Mounir som svømmede 3.8 km for første gang i sit liv, Lisbeth som kastede sig ude i at træne op til at cykel de mange km, og ikke mindst Erik som løb maraton efter at havde afsluttede sin kemobehandling for kun 6 måneder siden!

Og det der er så dejlig i PACT er at vi inspirerer hinanden – der er flere som allerede har udpeget sig et mål om at træne sig op til 4:18:4 eller Ironman til næste år. Vi glæder os!

Bestyrelsen ville gerne sige en kæmpe tak KMD Ironman Copenhagen for at vi får muligheden for at være med, Endurance Sport som sponsor for Ironman deltagernes tøj, og Blink Productions for nogle fantastiske billeder af Ironman deltagerne på Rigshospitalets Helikopter Platform.

24 aug

Cykeltræning – kick off 6. september 2014 – kl. 10.00

Invitation til Start af Cykeltræning

Lørdag den 6. september 2014 – kl. 10.00

 

Interesserede møder op i Ryesgade, hvor Steven (og en kollega til Steven – Claus Johansen) efter en kort introduktion, vil føre feltet ud på en tur på ca. 50 km i et tempo, som vil passe alle.

  • Det forventes:
    – at du møder op med nypudset/smurt cykel (kører bare bedre i den stand) 
    – iført (cykel)tøj, som passer til vejret
    – har lidt energi i lommerne (rugbrødshaps med syltetøj er godt – eller energibar/gel)
    – har spist et godt morgenmåltid (havregryn med nødder og mælk er rigtig godt)
    – har vand i flasken
    – helst også 1 ekstra slange og pumpe (hvis nu …….)

Bestyrelsen håber at vi får nok tilslutning af alle jer cykel-interesserede til at vi kan træne fast hver lørdag – næsten uanset vejret – da regn og blæst kun vil give god træning – både fysisk og mentalt 

Mødestedet fremover vil være Utterslev Mose ved Mosesvinget – hvorfra der kan cykles mod Nord, så bemærk at det alene er første gang den 6. september at vi starter fra Ryesgade.

Og når vi når slutningen af vinteren og foråret kan skimtes – vil der blive udvidet med en hverdagsaften.
Men alt dette vil I få meget mere at vide om senere 

Hvem er Steven:

Bestyrelsen har været heldig og få kontakt til Steven B Olesen, der siden 1. april 2013 har været tilknyttet Center for kræft og Sundhed i København som fysioterapeut.
Hans viden stammer fra fysioterapeut-uddannelsen og arbejdet med dette og konditionstræning samt ikke helt uvæsentligt hans personlige interesse inden for begge dele. Hans interesseområde er især cykling og har tidligere kørt licens cykelløb (racer – mtb – cykelcross) samt arbejdet som træner i Kolding BC. Har tidligere sammensat træningsprogrammer til både motionsryttere og til licensryttere i A-klassen.

Da Steven er en travl person – som de fleste af os – har han endda selv været rar og lokke en kollega (Claus Johansen, som også er fysioterapeut) til at være med, således at der er mulighed for at træningen som hovedregel kan ske uden aflysninger – Steven ved allerede nu at fra 27/9 til 28/10 er han forhindret – så derfor er det supergodt med Claus som medtræner og rytter.

Bestyrelsen er derfor særdeles glade for at Steven har sagt JA til at hjælpe os med at få Cykeltræningen ind som en fast del af PACTs tilbud til medlemmerne.

Der vil i starten af uge 35 blive sendt en mail til alle medlemmer og interesserede bedes melde tilbage, så vi ved hvor mange der kommer.

20 aug

PACT igen til Ironman!

Den kommende weekend bliver en kæmpe triatlon fest i København med KMD 4:18:4 torsdag, fredag og lørdag og KMD Ironman Copenhagen, Danmarks største endags sportsbegivenhed, på søndag den 24.august. Og igen i år skal mange fra PACT deltage i festlighederne!

I år tager Ella, Monica, Rasmus og Susanne kampen op med 4:18:4 hvor de skal svømme 400 m, cykel 18 km og løb 4km. Det hele forgår ude ved Amager Strandpark.

På søndag er der flere som skal i gang med selve Ironman hvor der skal svømmes 3,8 km, cykel 180 km og løb 42,2 km. I år stiller vi op med Morten Quist som individuelt, og 3 stafet hold: (1) Mounir Akhiat, Lisbeth Chemnitz, Erik Vilen; (2)Kenneth L, Jens Toft, Martin Kongsbak (3) Leif Andersen, Kaisa Jakobsen, Kirsten E. Jensen. For nogen er det første gang de deltager i en Ironman event, men andre er erfaren Ironmen. Som noget særlig i år har vi fået et par inspirerende ambassadør.

Foto: Miguel A. Jaén-Fotografia

Foto: Miguel A. Jaén-Fotografia

Jens Toft er professionel triatlet og stiller op på hold med Martin som han var mentor for sidste år. Jens stiftede først gang bekendtskab med PACT når han mødte Morten Q. på en cykel tur på Lanzarote og hørte om Mod Nye Ressourcer. Og tilfældigvis arbejder hans kæreste Lise i Krop og Kræft, så han ved hvor vigtig motion er under og efter en kræftsygdom og er rigtig glad for at have muligheden for at støtte PACT. Man kan følge Jens på hans Facebook side: https://www.facebook.com/Tri.Toft.

Kaisa

 

 

Kaisa Jakobsen, er 2 x cancer overlever og siden har stået 2 gange på podium til Ironman Verdensmesterskab på Hawaii i hendes aldersgruppe. Kaisa har selv beskrevet hvorfor hun ville deltage for PACT på hendes blog: http://www.ironkaisa.dk/blog/ironman-copenhagen-with-pact/#more-4530.

Fælles for alle deltagerne er at de glæder sig rigtig meget og ville sæt stor pris på alle det opbakning de kan få! Der er masser af oplysninger for tilskuere her: http://kmdironmancopenhagen.com/spectator-guide/

 

17 aug

Tour de Charlottenlund – La Flamme Rouge

Flemming på en flot 2.plads - foto Dan Reinhardt /DK

Flemming på en flot 2.plads – foto Dan Reinhardt /DK

Igen i år havde PACT en flot podieplacering – Flemming måtte igen op på podiet, da han tog en imponerende 2. plads i en vild spurt, hvor der blev kørt for at vinde – jeg er ikke helt sikker på at kilometerbegrænsningen på 50 km blev overholdt på langsiderne.

PACT havde følgende med på holdet: Flemming – Leif – Rasmus – Eik og ikke mindst Morten Q og Naboen alias Karsten – alle kørte forrygende godt – alle kan jo ikke ligge forrest hele tiden.

Ordrup Cykle Club havde igen lagt en masse energi i at få løbet sat op og ikke mindst få samlet en masse elite ryttere – kendisser, som alle støtter op om La Flamme Rouge og det gode formål at støtte kræftramte og deres familier.

Imponerende DKK 82.600 blev der samlet ind på denne skønne varme sommeraften, hvor der var mødt et talstærkt publikum op – Peter Piil og Sebastian Dorset speakede og underholdt alle og DJ Dalager leverede musikken.

PACT har de seneste 3 år haft utrolig stor glæde af La Flamme Rouge hjælp og støtte – vi har i 2012 – 2013 og 2014 haft 12 ryttere på en fantastisk cykelrejse til Mallorca – med det mål at kunne indtage Bjerget Puig Majore – og det er bl.a. nogle af disse ryttere, som vi har med i cykelløbet Tour de Charlottenlund.

Bestyrelsen vil hermed takke alle, som på en eller anden måde har bidraget til det flotte resultat – vi ved at støtten nytter og betyder en masse for mange – vi ser beviset på dette dagligt.

 

Pbv Linda

link til La Flamme Rouge:   http://laflammerouge.dk/index.php?id_cms=323&controller=cms