18 maj

Aktivitetsdag i Odense

Kære alle PACT’er

Vi nævnte i vores nyhedsbrev lige før corona ramte os, at der er planlagt en aktivitetsdag i Odense. Med de udmeldninger der er kommet nu, tror vi stadig på at afholde dette. Alt foregår udendørs og der vil selfølgelig blive taget hensyn til de en hvert tids gældende forholdsregler.
Derfor vil vi gerne invitere alle der er PACTER eller kunne have en interesse i at blive det, til en forhåbentligt helt fantastisk skøn Juni dag den 20 Juni i Odense. Dagen vil indeholde landevejscykling, yoga og fællesaktiviter på havnen i Odense. Se mere i begivenheden for flere oplysninger og tilmeld jer på begivenheden https://www.facebook.com/events/199051114738897/ i facebook gruppen PACT i Provinsen. https://www.facebook.com/groups/pactiprovinsen/

Der er sidste tilmeldnings frist den 10 juni og man er først tilmeldt når man har indbetalt 100 kr. til Mobilepay på nr. 325122 NB! Skriv aktivitetsdag Odense i feltet.
Håber vi ses til en skøn aktivdag. 

09 maj

Vi starter op med udendørs træning :)

Hej PACT’ere

Vi har nu fået tilladelse til at starte udendørs træning op, vi starter med styrketræning og yoga på græsområdet ved Center for Kræft og Sundhed. Der er en begrænsning på max 10 deltagere inklusiv instruktør og det vil være efter alle de forholdsregler der er gældende på det givne tidspunkt. Hold øje med beskrivelsen til holdet, når du tilmelder dig på holdsport. Det koster et klip at deltage og der vil desværre ikke være adgang til omklædnings- og badefaciliteter.

Derudover er landevejs cykling i gang igen, også med de gældende forholdsregler, her skal du tilmelde dig i facebookgruppen cykelvenner på de enkelte begivenheder.

Vi holder løbende øje med de forholdsregler der bliver meldt ud og som er gældende for vores aktiviteter og tilpasser vores tilbud i det tempo det er muligt.

Vi håber at I vil tage imod vores stille åbning for træning og hjælpe med en god start på vores aktiviteter, under de omstændigheder vi er i og med de forbehold som er.

Med venlig hilsen

Bestyrelsen i PACT

19 apr

Nyhedsbrev om situationen

Kære alle PACT medlemmer

Det er en underlig tid vi er i pt, og det har jo også haft en stor betydning for vores træningstilbud i PACT. Siden d. 11. Marts har al aktivitet været aflyst, vi ved endnu ikke, hvornår vi kan få mulighed for at åbne for dem igen.
Vi følger myndighedernes udmeldinger tæt og de til en hvert tid gældende forholdsregler, som bliver meldt ud.

Grundet den påvirkning det har haft for PACT’s aktiviteter og tilbud, har vi i bestyrelsen forståelse for at situationen er anderledes nu og vi har derfor besluttet at den kontingentopkrævning der kommer i Juli til anden halvdel af 2020 udgår.
Hvis man alligevel skulle ønske at støtte PACT økonomisk har vi et indsamlings Mobilepay nummer, som er 164886, hvortil man er meget velkommen til at sende et valgfrit beløb, i stedet for kontingentopkrævningen.

Vi håber, at vi stille og roligt, som landet vil blive lukket op, vil kunne tilbyde aktiviteter igen. Vi er ved at se på forskellige muligheder for at kunne mødes udendørs og træne på forskellige måder fra d. 25. April. Selvfølgelig med god afstand, max 10 personer, god hygiejne, og de til en hver tid gældende forholdsregler, udstedt af myndighederne.
Det vil blive slået op på enten holdsport eller vores interne Facebook grupper, hvilke træninger vi vil kunne tilbyde.

Da cykelturen til Mallorca er aflyst af corona-omstændighederne, vil vi arbejde på at tilbyde træningsture på Sjælland i den periode, hvor turen skulle have ligget, fra d. 5. til 12. maj. Dette er selvfølgelig også efter de til en hver tid gældende forholdsregler, udsted af myndighederne. Har du forslag til ruter (max 100 km) eller vil du være turguide, så skriv til Ella via messenger.

Generalforsamlingen d. 26 Maj er aflyst, da vi endnu ikke ved om vi må forsamles på dette tidspunkt og der er 4 ugers indkaldelses frist. Vi vender tilbage med fastsættelse af ny dato, så snart vi ved mere om, hvornår det er muligt igen at forsamles. Denne beslutning er taget med juridisk vejledning fra DGI.

Vi i PACTs bestyrelse håber, at I alle holder jer i gang så godt I kan og er klar til at træne sammen igen, når tiderne tillader det.
Vi sender gode tanker til alle medlemmer med håb om snart at kunne ses igen.

Med venlig hilsen
Bestyrelsen i PACT

11 mar

AFLYSNING

AFLYSNING
Vi aflyser alle hold træninger og anden aktivitet  i PACT indtil andet bliver meldt ud.
Grundet smittefare i forbindelse med Corona og at vi befærder os i lokaler, hvor især særligt sårbare grupper opholder sig i dagligdagen. Vi forholder os til de forbehold der er meldt ud, og derfor aflyser vi resten af månedens hold og ser tiden an. Vi håber alle har forståelse for situationen.

Med venlig hilsen
Bestyrelsen i PACT