18 maj

SKITUR FOR KRÆFTRAMTE

Panoramiske, Panorama, Alperne, Ski, Bjerge

SKITUR FOR ALLE UANSET NIVEAU

Hvis du:

  • Elsker at stå på ski eller er nybegynder
  • Er i- eller har været igennem et kræftforløb
  • Gerne vil møde andre ligesindede og deltage i sociale oplevelser
  • Savner livsglæde
  • Kunne have gavn af et afbræk fra sygdom og få nye input
  • Fokus på skiløb, fællesskab, god mad, underholdning og afslapning

Så tag med os på skiferie i uge 4, 2023 (23.01.2023 – 29.01.2023)

Afrejse den 23.01.2023 om formiddagen med ankomst den 24.01.2022 om morgenen. Hjemrejse den 28.01.2023 om aftenen. Ankomst i København den 29.01.2023 over middag.

Vi rejser i bus med Højmark Rejser til Wagrain i Østrig, hvor vi skal bo på hotel Kirchboden, tæt på lift og pister.

Holiday Wagrain | Hotel Kirchboden by Alpeffect Hotels

Du bor sammen med en af de øvrige deltagere (kvinder og mænd for sig), men der er mulighed for enkeltværelse mod tillæg på DKK 1.200

Praktisk information:

  • Pris 6.700 DKK
  • Afrejse fra Sjælør station
  • Antal skidage 5
  • Halvpension og liftkort inkluderet
  • Tilmeldingsfrist d. 20. juni 2022, inkl. betaling af depositum på 1700 DKK

Bemærk, at skileje IKKE er inkluderet i prisen

Arrangører og rejseledere på turen:

  • Martin Bachmann
  • Morten Quist
  • Karsten Lund Andreasen

Ønsker du at deltage, så send en mail til Martin på martinbachmannpedersen@gmail.com

Tlf. 2933 2090

Betaling skal ske via PACT foreningen.

Snowboarding, Skisportssted, Skråninger, Gondolbane

07 sep

Aktivitetsweekend i Fakse

Desværre corona aflyst

Aktivitetsweekend i Fakse
Årets sidste aktivitetsweekend. Kom og vær med til cykling, gang, mad på bål, outdoorwellnes og socialt samvær.
Foreløbigt program til aktivitetsweekenden d. 3 og 4 oktober.

Tilmeldningsfrist 20. September ved tilmeldning på PACT’s mobilepay 325122, noter Fakseweekend, med en indbetaling på 150 kr.

Program:
Lørdag d.3.10 kl 10.00Vi mødes på Køge station medbringende egen cykel. Bagage samles og køres til Fredenslund aktivitetscenter i bil.Vi cykler fra Køge i et tempo hvor alle kan være med. Frokoststop hos Søren i Haslev.Alternativt til cykling vil det være muligt at få tilsendt et link til Feddet vandrerute.Forventet ankomst ca kl 15. Indkvartering i telte og tipier. (Der er også indendørsmuligheder)Aktiviteter: Kongespilsturnering, spa og vildmarksbad.Tilberedning og indtagelse af mad på bål.

Søndag: Morgenmad/brunch. Retur til Køge evt med stop ved Fakse kalkbrud hvis der er interesse.

18 maj

Aktivitetsdag i Odense

Kære alle PACT’er

Vi nævnte i vores nyhedsbrev lige før corona ramte os, at der er planlagt en aktivitetsdag i Odense. Med de udmeldninger der er kommet nu, tror vi stadig på at afholde dette. Alt foregår udendørs og der vil selfølgelig blive taget hensyn til de en hvert tids gældende forholdsregler.
Derfor vil vi gerne invitere alle der er PACTER eller kunne have en interesse i at blive det, til en forhåbentligt helt fantastisk skøn Juni dag den 20 Juni i Odense. Dagen vil indeholde landevejscykling, yoga og fællesaktiviter på havnen i Odense. Se mere i begivenheden for flere oplysninger og tilmeld jer på begivenheden https://www.facebook.com/events/199051114738897/ i facebook gruppen PACT i Provinsen. https://www.facebook.com/groups/pactiprovinsen/

Der er sidste tilmeldnings frist den 10 juni og man er først tilmeldt når man har indbetalt 100 kr. til Mobilepay på nr. 325122 NB! Skriv aktivitetsdag Odense i feltet.
Håber vi ses til en skøn aktivdag. 

05 mar

Vejen er vild!

Vejen er vild!
Skrevet af Marianne Hansen

Som medlem af PACT og bosat i provinsen, har jeg, gennem længere, tid savnet PACT-aktiviteter i provinsen. I september 2018 afholdt PACT med stor succes en aktivitetsweekend i Ringsted. Lørdag d. 22.2. afholdt PACT endnu en aktivitetslørdag, denne gang i Vejen, nærmere betegnet på Vejen idrætscenter. Se mere om centeret her https://www.vejenic.dk/ Her deltog 13 personer, både fra Sjælland, Fyn og Jylland. Ved hjælp af en lokal tovholder, Hanne Korsgaard Mortensen, fik vi sammensat et godt og alsidigt program til en fornuftig pris. Hanne fik også 2 lokale instruktører til at stå for noget af træningen, uden beregning. Hele dagen igennem havde vi adgang til frugt, vand, kaffe/the og små snacks sponsoreret af TRYG fonden.

Flere af deltagerne kendte hinanden fra Mod Nye Ressourcer (MNR) ugen på La Santa, andre fik muligheden for at lære hinanden at kende inden turen til Mallorca på Cykeltur til foråret.

EASY LINE

Vi begyndte aktivitetsdagen med en præsentationsrunde og lidt praktisk information om dagen. Første aktivitet på programmet var Easy line træning, en ukendt træningsform for flere af deltagerne. Det viste sig at være en form for cirkeltræning, kombineret puls og styrke, i et forrygende tempo. Det var sjovt og gav sved på panden.

EASY LINE – Sjov og effektiv cirkeltræning.

Easy Line består af 8 maskiner og 8 mellemstationer. Er designet til millioner af mennesker, der ønsker at tabe sig og forbedre deres helbred og fysiske tilstand.

Med disse 8 maskiner, kan man udføre træning, der kommer hele kroppens store muskulatur igennem på en skånsom måde. Maskiner kører nemlig på hydraulik og ikke vægte. Så det er en selv der bestemmer belastningen. Jo hurtigere man kører i maskinen, jo hårdere bliver det.

GÅ-HOCKEY

Efter en kort pause var det tid til en omgang gå-hockey i hallen. Alle kunne være med selvom det var svært at holde sig til gang. Kampen endte uafgjort trods ihærdige forsøg med skud på stolperne.

Tiden flyver i godt selskab og pludselig var det tid til frokost. Som en del af arrangementet havde vi hele dagen adgang til et mødelokale, hvor vi kunne indtage frokost og snacks samt efterlade vores tasker m.m. Vi fik nogle lækre og sunde sandwich.

WATT-spinning

Efter frokost klædte vi om til cykeltøj og indtog spinningslokalet. Her havde Mette sammensat et program som fik pulsen højt op og lårmusklerne til at brænde. Vi sluttede spinningstimen med en hurtig omgang TABATA, dvs 40 sek. cykling ved lav hastighed og 20 sek. fuld gas x 8 omgange. Der blev pustet godt og grundigt i lokalet.

Dagens sidste aktivitet var i svømmeområdet. Her var det muligt at svømme baner, slappe af i helsebassinet, gå i sauna eller tage et dyp i den udendørs kolde pool. Det var en rigtig dejlig afslutning på dagen.

Vi sluttede af i mødelokalet med at evaluere aktivitetsdagen. Alle kom med input og fællesnævneren for disse input var at det er træning i fællesskab med andre, der også har eller har haft kræft, der gør en forskel. Dagen gav også deltagerne motivation til at få komme i gang med træningen.

Det kostede 275 kr. at deltage inkl. frokost. Medlemmer af PACT fik tilskud så prisen blev 150 kr. Nogle af os havde også udgifter til overnatning på sportshotellet. Ved kommende arrangementer vil vi forsøge os med andre eller private indkvarteringsmuligheder, så det bliver økonomisk overkommeligt og med mere fællesskab før og efter selve træningen.

Der er stemning for flere aktivitetsdage rundt om i landet, både med og uden overnatning. Næste gang bliver det i Odense, lørdag d. 20.6. Denne dag bliver arrangeret af en lokale tovholdergruppe bestående af PACT medlemmer. Hør mere om dette i næste nyhedsbrev, eller find info under pact aktiviteter på vores hjemmeside.

04 jan

Mod Nye Ressourcer 20.-27. april 2018

Søg friplads på vores Mod Nye Ressourcer ugen på Club La Santa. Ugen er for mennesker, der har cancer eller har haft cancer.

Søg et tilskud på kr. 3000 for to personer doneret af Gunilla Larborn eller søg om en af de fire frirejser doneret af Club La Santa. Sidste frist for at sende en ansøgning er 1. marts.

Send din ansøgning til Hanne Bousager Larsen at hanne@heartevent.com inkl. din årsopgørelse.

Kan du betale hele turen selv er det bare at gå ind og booke din rejse og ringe til Club La Santa på 76 500 400.

Det er 9 år vi kører MOD NYE RESSOURCER på Club La Santa til glæde for mange mennesker.

 

23 aug

PACT til Ironman 2017

Weekendens KMD Ironman Copenhagen har været travl og begivenhedsrig i PACT regi. Torsdag, fredag, lørdag og mandag formiddag knoklede vores frivillige ude i Bella Center med at registrere atleterne og udlevere deres tasker og svømmehætter. Til trods for at det er hårdt arbejde er det også sjovt arbejde. Der er en helt særlig stemning og atleternes spænding er lidt smitsom!

Fredag aften stillede 7 PACTere op til 4-18-4 på Amager strandpark hvor de svømmede 400 m i lagunen, cyklede 18 km og til sidst løb 4 km. Flere forbedrede deres tid fra sidste år og alle havde en hyggelig aften, til trods for lidt trist vejr.

Søndag gik det løs med den fulde Ironman, hvor vi havde Christian, Rasmus og Morten i ilden på den fulde distance, plus et stafet hold med Michael (svøm), Peter (cykel) og Brian (løb). En ordentlig flok PACTere mødte op til at heppe dem igennem og der blev råbt og high-fivet i stor stil. Det var nok det som var årsag til at både Christian og Rasmus fik nye personlige rekorder!

Kæmpe tak til alle de glade frivillige som stillede op i år og tillykke til alle de PACTere som deltog – i er bare for seje!

28 jun

Frivillig til Ironman 2017

Igen i år har vi brug for frivillig til bemanding af indregistrering af atleterne til Ironman Copenhagen den 17, 18., 19. og 21. august.

 

Peter i hårdt træning mod Ironman!

I år stiller PACT op med 3 på den fuld Ironman distance: Rasmus, Christian og Morten. Derover har vi Peter som cykler på et stafet hold sammen med Martin (svømning) og Brian (løb). Vi har også nogle som stiller op til 4-18-4. 

For at det kan lade sig gøre kræves det at PACT står for bemanding af indregistrering af atleterne til Ironman. De som har været med før kan bekræfte, at det er rigtig sjovt at være med som frivillig, hvor man oplever på først hånd den helt særlige stemning der er omkring Ironman.

Indregistreringen forgår i Bella Center. Der er mad til dem som er på vagt over frokost eller aftensmads tid. Ellers er der vand og chokolade til at holde energien op!

Vi beder alle dem som har mulighed for at hjælpe, at sætte kryds i skemaet her: http://doodle.com/poll/vnyykwt7mx5dtpcg. Sæt venligst kryds på ALLE de tidspunkter hvor du har mulighed for at hjælpe. Hvis du sætter kryds flere steder betyder det ikke at der forventes at du er til sted hele tiden, men gøre det nemmere for os at sørge for at have bemanding nok på hver vagt. Vi skal bruge 12 på hver vagt og derfor har brug for mange frivillig. Du må meget gerne del link til skemaet med din familie og venner (f.eks på Facebook) og få dem med også.

VIGTIG: Skriv din e-mail adresse i navnfelt så vi kan skrive ud med den endelig vagtplan og andre oplysninger når det næremere sig.

Vi glæder os til endnu nogle festlig Ironman dage!

 

22 maj

Mod Nye Ressourcer 2017

Mod Nye Ressourcer ugen 2017 på Club La Santa er vel overstået. Ugen er for tidligere eller nuværende cancerramte og i år var der knap 35 deltagere i alle aldersgrupper. For nogle var det første gang de være med, mens andre har deltaget op til flere gang før. Den fantastiske gruppe frivillige trænere havde forberedte en fuld og udfordrende aktivitets program. Der var bl.a. svømning; cykling – indendørs, MTB og landevej; styrketræning; løb (også i vandet); ketchersport; beachvolley; fodbold, 5-kamp; vandsport; masser af velfortjent relax og meditation og alle deltog – enten som aktiv eller som supporter – i vores helt egen mini-triatlon. Ugen kan bedste beskrives igennem deltagernes egne ord:

  • Jeg er særlig imponeret over hvorledes gruppen på kort tid tager et ansvar for de enkelte deltageres velbefindende dog uden at være anmassende det forudsætter indlevelse og empati det bliver samtidig krydret med lune og humor derfor indfinder sig hurtigt en tryghed ved at være med i fællesskabet.
  • Vi er alle blevet udfordret til at yde og krydse grænser som bringer os fremad fordi vi har et team af instruktører der ved hvordan vi skal udfordres så vi udvikler os til at kunne møde nye udfordringer.
  • (Efter mini-triatlon) Det er længe, længe siden jeg har formået at finde sådanne kræfter – og slet ikke i de sidste 9 år i kræftens tegn. Hvor var jeg mega, mega, mega høj, høj, høj resten af dagen, aftenen, indtil nat. Ubeskrivelig følelse, der umuligt kan beskrives med ord.
  • I den forgangne uge, har jeg lært utroligt meget om mig selv og de valg jeg træffer (både for mig selv og i samspillet med andre mennesker.) Jeg har lært at jeg skal lytte til mig selv, min krop og anerkende de ønsker jeg har for MIT LIV. Det er ikke til at vide på forhånd, hvordan det vil gå, men med dette i rygsækken vil jeg nu se fremad og møde mit liv med nye ressourcer.

Så er det bare til at se frem til næste års Mod Nye Ressourcer!

18 apr

Indkaldelse til ordinær generalforsamling i PACT

Indkaldelse til ordinær generalforsamling i PACT

Mandag den 22. maj 2017, kl 18.30

”Krop & Kræfts lokaler” i Ryesgade 27, 2200 København N

 Foreløbig dagsorden:

  1. Valg af dirigent og referent
  2. Bestyrelsens beretning for det forløbne år
  3. Forelæggelse af det reviderede regnskab for det forløbne år til godkendelse
  4. Forelæggelse af bestyrelsens budgetforslag for det kommende år til godkendelse
  5. Fastsættelse af kontingent
  6. Behandling af indkomne forslag
  7. Valg af formand
  8. Valg af næstformand
  9. Valg af kasserer
  10. Valg af sekretær
  11. Eventuelt valg af yderligere to bestyrelsesmedlemmer
  12. Valg af 2 suppleanter til bestyrelsen
  13. Valg af revisor og revisor suppleant
  14. Eventuelt

Forslag som ønskes behandlet på den ordinære generalforsamling skal være indsendt skriftligt til bestyrelsen på email pactforening@gmail.com senest 2 uger før generalforsamlings afholdelse: dvs. senest mandag den 8. maj 2017. Er der indkommet forslag, fremsendes disse til medlemmerne per e-mail sammen med dagsorden og det reviderede regnskab sådan, at dette er medlemmerne i hænde senest en uge før generalforsamlingen. Medlemmer, der ikke har e-mail kan rekvirere materialet hos Forenings kasserer eller sekretær.

Der bliver serveret pizza inden mødet kl. 18:00.