23 jan

LFR og PACT Støtte Event

La Flamme Rouge og PACT i samarbejde med Cykling Planet og CPH Relations arrangerer støtte event i Aller Huset på Havneholmen fra kl. 15:00 – 20:00 fredag den 18. marts 2016. Arrangements formål er, at samle penge ind til La Flamme Rouges og PACT’s frivillige arbejde med støtte aktiviteter for kræftberørte og deres pårørende.

Alle kan deltage! Vi kører på Synergy Cykler med km konkurrencer, speaker, musik og storskærm. Efterfølgende er der let traktement og masser af muligheder for networking.

Man kan købe adgang for 4 deltagere for kr. 6.000.

Måske arbejder du i en virksomhed der kunne tænkes at ville støtte? Måske kender du nogen der kunne være interesserede? Skriv til Svend (trust@youmail.dk), hvis du vil hjælpe med at finde sponsorer. Download folderen her.

Med tak til Aller, Frontsite, Synergy Cycling, Dong Energy og Café Far’s Dreng for støtte.

04 jan

Dialogmøde torsdag den 14. januar

Torsdag den 14. januar inviterer Bestyrelsen til et Dialogmøde. Mødets formål er at skabe dialog om vores fælles ønsker og visioner for PACTs udvikling. Som indspark til vores diskussioner starter vi mødet med et oplæg fra Nadja Højgaard Nielsen. Nadja har skrevet speciale om PACT og har undersøgte hvordan PACTs medlemmer oplever det at være fysisk aktiv i en forening hvor der trænes med ligestillede, samt hvilken betydning det har, at være fysisk aktiv for medlemmernes oplevelse af dem selv og deres krop.  Efter Nadjas fremlægning diskuterer vi, i mindre grupper, og samler derefter op i fællesskab.

Mødet starter kl. 18:30 med lidt mad, så man kan sagtens komme direkte fra arbejde eller træning. Vi slutter omkring kl. 21:00. Tilmelding ved at sende mail til pactforening@gmail.com eller ved at tilmelde sig eventet på PACTs Facebook gruppe.

Vi håber at se rigtig mange til mødet!

21 dec

Mod Nye Ressourcer 2016

PACT og Club La Santa udbyder nu for femte gang en temauge specielt for personer, som har afsluttet behandling for en kræftsygdom, og som ønsker at lægge afstand til sygdommen fysisk og mentalt. Ugen er tilrettelagt af og afvikles sammen med nogle af landets førende eksperter inden for forskning i fysisk aktivitet og kræftrehabilitering.

Ideen er at inspirere den enkelte til at bruge sin erfaring fra sygdomsforløbet til at udfordre sig selv fysisk og sætte nye mål for sin sundhed i ordets bredeste forstand. Det betyder, at for-målet med ugen er at rette fokus på den enkeltes fysiske potentialer. Netop fordi alle der deltager i ugen, ved hvad det vil sige at have haft en kræftdiagnose, kan vi i fællesskab fokusere på sundhed frem for sygdom.

I 2016 afholdes ugen fra den 13. maj til den 20. maj. Du kan læse mere om det her inklusiv links til programmet og hvordan man kan tilmelde sig.

 

03 dec

Mallorca 2016

op adFor 5. år i træk tilbyder PACT og La Flamme Rouge (LFR), PACT’s medlemmer en mulighed for at deltage i Soigneurs årlige træningslejr på Mallorca.

Turen er fra  lørdag den 23 april 2015 til lørdag den 30 april 2015.

Vi har 13 pladser til rådighed som vil blive fordelt på de der ønsker at deltage, dvs. at hvis der er flere end 13 der melder sig til må vi trække lod mellem dem der melder sig.

For at deltage skal du:

  • være medlem af PACT,
  • ikke have deltaget på tidligere PACT arrangeret ture til Mallorca,
  • have en racercykel / kunne låne en racercykel,
  • træne henover vinteren,
  • være tidligere eller nuværende kræftpatient.

Hvis du synes dette kunne være noget for dig, så send en mail til Morten Quist, morten.quist@regionh.dk, der herefter vil indkalde dig til informationsmøde senest den 7. december.

Mailen skal kun indeholde Navn og Telefonnummer.

05 nov

Mekanikeraften

Mekaniker aftenD. 4/11 blev der afholdt en mekanikeraften hos SPECTRE cykler i Rødovre. 8 PACTere var mødt op og Henrik Svarre, ejer og cykelentusiast, førte os sikkert gennem slangeskift, af og påtagning af baghjul, justering af gear, kædepleje og meget mere. Vi fik også selv snavs på fingrene og fik trænet vores skills som ”cykelmekanikere”.

05 nov

MTB Event

MTBEn frisk gruppe PACTere nød efteråret i Hareskoven søndag den 1. november til MTB event. Leif Andersen, som er ny udklækket MTB instruktør, var en super guide og sørgede for at alle – både nybegynderen og den erfarende – havde en super god oplevelse. Han var så professionel, at 2 i gruppen viste sig ikke at være PACTere men havde betalte MTB tours for en rundtur. De var også meget tilfreds med Leifs undervisning! Efterfølgende hyggede vi os med kage og kaffe og fortalte røverhistorier fra turen. Det var enighed om at vi skal gøre det igen snart og vi glæder os til, at få endnu flere med ud i skoven!

21 okt

La Flamme Rouge og Cykling Planet Synergy Cykling Event

11034190_10204425790178578_3975909176471464824_nBruge lige 3 minutter på at se denne video og mærke den fantastiske stemning til støtte eventen som blev holdte i marts 2015! Hele kr. 94.000,00 blev indsamlede for at sikre at flere PACT medlemmer kan komme på cykletræningslejr på Mallorca. Her kan du læse hvor meget det betyder for vores medlemmer at komme med på sådan en tur. I 2016 holder vi endnu en støtteevent fredag den 18. marts kl. 15-20 hvor ambitionen er at samlede endnu flere penge ind!

21 okt

La Flamme Rouge Løbet – nu på video!

Flemming Charlottenlund 2015 DSC_4665 kopiNu hvor efterår er for alvor over os er det dejlig at se tilbage på en dejlig sommer aften! Den 10. august afholdt Ordrup Cykle Club og La Flamme Rouge støtte løb til fordel for kræftramte, som en del af eliteløbet Tour de Charlottenlund. Du kan læse mere om løbet her og nu kan det også genopleves på video her.

13 sep

KMD Ironman Copenhagen 2015

Dagene 20. til 24. august var travle dag for mange PACT medlemmer. Nogle arbejdede i indregistrering af atleterne til årets KMD Ironman Copenhagen. Nogle deltog i 4:18:4 triatlon. Andre deltog i selve Ironman enten individuelt eller på stafet hold.

Det var nogle travle men sjove dage på Rådhuspladsen, hvor PACT igen i år stod for indregistrering af de næsten 3000 atleter som skulle deltage i årets Ironman. I år var vi 29 PACT medlemmer, familie eller venner som tog tjansen med at aflevere startnumre og svare på spørgsmål om alt muligt fra de glade og spændte atleter fra hele verden. Selv om der var tryk på det meste af tiden, var der også tid til hygge og snak og i rigtig PACT ånd – fantastisk teamwork.

Så glad ser man ud når man har gennemført en triatlon!

Så glad ser man ud når man har gennemført en triatlon!

Fredag aften havde vi de første seje PACT atleter i gang da Ella, Lisbeth, Rasmus og Rikke deltog i 4:18:4 hvor de svømmede 400 m i lagunen i Amager Strandpark, cyklede 18km og derefter løb 4 km. For nogle var det første triatlon oplevelse og det bliver spændende at se om der bliver appetit til mere!

Søndag var det så Jernmændenes tur og i år stillede PACT op med 3 medlemmer – Morten, Christian og Ove – som gennemførte hele Ironman med 3,8km havsvømning, 180 km cykling og så til slut maraton løb, som er 42,2 km. De er seje alle tre, men især Oves præstation skal fremhæves. Ove er en veteran Ironman som inden sin sygdom har gennemført 6 hele og 10 halve Ironman. For et år siden fik Ove diagnose leukæmi, som han er i behandling for. Men han besluttede sig for at han var klar til comeback i år – til trods for de senfølger og bivirkninger han lever med. Ove fortæller at han måtte grave dybt mentalt og fysisk for at gennemføre – og han kom i mål efter 14 timer og 3 minutter. En kæmpe tillykke til Ove!

PACT havde også 4 stafethold med til Ironman i år. Her skal fremhæves Henrik, Frank, Rasmus og Solvei som alle deltog i Ironman for første gang: Rasmus på svømning og de andre på cykling. Tusind tak også til Karsten, Jannik, Søren, Åge, Kenneth og Ydalina for støtten!

Tusind tak også til de PACTere som var ude og heppe – det hjælpere mere end I kan forestille jer!

Vi takker også Ironman Copenhagen for et fantastisk samarbejde. Et samarbejde som de fremhævede i en artikel det officielle løbsprogram, som man kan læse her.