14 jun

Styrketræning i sommer

Her i sommerperioden må i meget gerne have tøj med til både indendørs og udendørs træning.
Hvis vejret tillader det, så rykker vi nemlig træningen ud. Så husk udendørs sko og en trøje.
Desuden må gerne medbringe håndklæde og drikkedunk.
Ovenstående er gældende både tirsdage og fredage.
Mvh. Sophie

14 aug

PACT åbner efterårs sæsonen med flere træningsmuligheder

Det har længe været et ønske fra flere medlemmer at få mulighed for at træne mere end en gang om ugen på deres foretrukne hold.

I foråret lykkedes det, at udvide og give de mange medlemmer, som har stor glæde af Yoga, at få endnu en træningsmulighed på fredage.

I Bestyrelsen har vi lyttet til medlemmernes ønske, og har over en periode arbejdet med forskellige muligheder for også at give flere muligheder for Styrketræning og Spinning, som nu har båret frugt.

Pact har indledt et samarbejde med Center for Sundhed og Kræft på Nørre Alle 45, 2200 København omkring lån af træningsfaciliteter, som betyder, at der bliver mulighed for Spinning på tirsdage kl. 17.00 – 18.00 – Svend vil være den faste træner om tirsdagen. Derudover vil der være mulighed for, at gå til Styrketræning på fredage også fra kl.17.00. Alexandra og en anden træner vil være trænere på holdet.

Træningen vil for spinningen og styrketræningens, henholdsvis tirsdage og fredage foregå på Nørre Alle, som ligger meget tæt på vores lokaler i Ryesgade.

Ekstratræning:

Spinning på tirsdage starter den 30. august 2016 kl.17.00

Styrketræning på fredage starter den 26. august 2016 kl. 17.00

Træningsfaciliteter:

Mange medlemmer kender faciliteterne på Nørre Alle i forvejen, men for dem, som ikke har set forholdene har vi taget nogle billeder af træningsrummene.

Styrketræning

De lokaler, som vi kommer til at benytte er et større lokale med forskellige maskiner og løbebånd til styrketræning. Maskinerne minder om de maskiner I kender fra Ryesgade, men der kan være enkelte maskiner, som mangler og vi skal vænne os til andre øvelser.

Når vi er til stede om fredagen til styrketræning, vil der formentlig ikke være andre i huset.

Spinning

Spinning vil foregå i et mindre lokale om tirsdagen, som er indrettet alene til Spinning. Der er 15 rigtige spinning cykler, og det vil derfor nok kræve lidt tilvænning for de fleste, herunder for vores træner.

Omklædningsfaciliteter:

Nørre Alle er udstyret med omklædningsfaciliteter med separat dame/herre og badeforhold.

Vores tilstedeværelse i huset

Når vi møder ind til træningen, er det vigtigt, at alle møder i god tid inden træningen, da adgangsforholdene er lidt anderledes, og huset er på dette tidspunkt ofte tømt for medarbejdere. Trænerne vil være til stede og kan give adgang fra 16.45, hvor I vil blive lukket ind gennem hovedindgangen på Nørre Alle.

Vores træning om tirsdagen foregår i Spinning lokalet, og derudover vil CSK have deres eget udslusningshold, som benytter styrketræningslokalet, og Proof of Life vil også være tilstede, men primært i omklædningsrummene, da de har et løbehold om tirsdagen.

Vi skal derfor huske særligt om tirsdagen, at tage hensyn til, at der også er andre, som træner i lokalerne.

Regler ved ophold i CSK – Nørre Alle kan læses her.

Tilmelding til træningen

Tilmelding til de to træninger foregår på samme vis, som vores eksisterende træninger.

Om tirsdagen vi SMS til Svend på 27506640 og om fredagen til Alexandra på 26155675

CSK6 CSK5 CSK4 CSK3 CSK2 CSK1

05 jul

Styrketræning

På tirsdag d. 5. Juli, står den på selvtræning, da Alexandra er taget til Schweiz.
Jeg kommer og sørger for, at der er åbent fra kl. 17.

Alexandra holder 4 ugers ferie, men til gengæld holder Oliver ferie i Danmark, og Alexandra har overtalt ham til at komme som instruktør i resten af Juli måned fra d. 12/7.

30 jan

Tirsdagstræning

Tirsdagsholdet kører i øjeblikket uden træner og afvikles indtil videre som ’selvtræning’ med opvarmning på cykler og efterfølgende cirkeltræning. Der er ikke tilmelding til holdet, men vil man være sikker på, at der er åbent på dagen, kan man evt. sende en sms til Pia på 23 98 28 68.

11 mar

NYT I PACT: Cirkeltræning mandag

Vi introducerer nu en ny træningsform, som henvender sig til alle, der ikke (kun) gider cykle eller løbe eller yoga. Træningsformen er Cirkeltræning hvor vi på basis af fælles opvarmning gør brug af redskaber, løse vægte, stepbænke mm til at styrke alle kroppens muskler og kondition. Vi begynder træning kl. 17 og der er adgang fra 16.45. Vi slutter ca. 17.45. Julie holder styr på løjerne og alle interesserede bedes tilmelde sig pr. SMS (26161755) til Julie inden kl. 12 på dagen – mandag – første gang mandag den 12. Marts. Vel mødt i Ryesgade 27.