19 sep

Køre MTB med PACT til Oktoberfest

Flere af de friske Nordic24 deltager af PACT’s hold har meldt sig til at være med til en aften kørsel og vi vil gerne have flere med i fællesskabet til MTB2Night i Hareskoven.

MTB2NIGHT

Dato:7. oktober 2011
Sted: Hareskoven
Stævneplads: Bryggeri skovlyst.
Varighed: ca. 2 timer
Race Start: kl. 19.00
Race Slut: kl. 21.00
Oktoberfest og god stemning fra kl. 19.00 – 24.00

OM: NITERIDER – MTB2NIGHT byder op til årets nye MTB event i Hareskoven, det bliver hårdt, sjovt og ikke mindst mørkt.
Vi byder nemlig ikke blot op til nightride men også til social samvær og en ordentlig oktoberfest med hvad der hører til med god stemning, grill pølser, store fadøl, og tyroler musik . Vi sætter alle flag for at lave det fede MTB nightride og Bryggeri Skovlyst sætter alle flag for at skabe en autentisk oktoberfest. Det kan kun blive godt!

Til MTB2NIGHT er alle inviteret så tag endelig kæresten, venner, veninder og familie med til at heppe. Vi sørger for hyggelig stemning under hele løbet, de kan både stå i teltet udenfor eller sætte sig indenfor i varmen på bryggeri Skovlyst, hvor der også kan bestilles god mad og drikke. Vi har bestilt godt vejr, og hvis det holder tænder vi op i et par bålpladser på sporet så man også kan gå en tur ud i skovens dybe ro og heppe af sine lungers fulde kraft.

Bryggeriet tænder op i grillen og tilbyder deres specielt lavede grillpølse tilsat humle og dertil serveres kartoffelsalat, coleslaw og hjemmebagt brød for 75 kr. Er du ikke til pølser er der også mulighed for at købe bryggeriets hjemmelavede grovbolle sandwich. Væskebalancen skal jo opretholdes og der kan bryggeriet tilbyde deres gode hjemmebryggede Oktoberøl som en tysk inspireret lagerøl. Denne mørkgyldne øl er igennem mange hundrede år blevet brygget specielt til de store øl festivaler i Tyskland, som løber af staben i september og oktober. Fadølen  koster koster 55 kr. for en stor fadøl og 195 kr for en kande, i bedste oktoberfest stil tilbyder vi et specieltilbud på et ølklippekort med 10 klip til 445 kr. (værdi 10 fadøl elller 2 kander øl + 2 vand). Er man ikke til øl man købe kaffe/the, sodavand og vin.

Så rammerne er sat for en skøn aften med kombination af MTB og fest i gaden. Det eneste vi ikke kan være 100 % leverandøre af er godt humør. Det står i selv for, så medbring alt hvad i kan af god stemning og vær klar til at give den gas, både på og udenfor sporet. Der er ikke mulighed for bad, men vi sætter et telt op hvor man kan skifte tøj, så frem med lederhosen, overskæg, Heidi fletninger og tyroler korsettet. Kommer du pynte op i “Die ganze sweinerei” så vanker der en fadbamse!
Der er 1 ølkupon pr deltager der er udklædt i fuldt tyrolerkostume.

Alt info vedr. arrangementet findes på http://mtb2night.dk (Det koster kr. 112,00 at deltage i løbet).

One thought on “Køre MTB med PACT til Oktoberfest

  1. Hej alle
    Klaus og jeg har tilmeldt os og vi håber at se rigtig mange af jer igen – evt. også nogle nye friske 🙂

Skriv et svar