14 mar

PACT Nyhedsbrev Marts 2017

 

Kære Medlemmer

Foråret står for døren og alle holdaktiviteter er i fuld gang.

Der er allerede afviklet 2 events i starten af 2017:

  1. Spinning med gæstetræner Allan Franck, som forgik i Center for kræft og sundhed. Der var 16 deltagere
  2. 2 timers yoga med Malene som forgik i krop og kræfts lokaler, med 22 deltagere og ønsket om at gentage lignende event.

Kommende events er:

  1. Banecykling Ballerup Super Arena d. 26. marts. Stadig ledige pladser og tilmelding på Facebook eller til Henrik Sidenius.
  2. En gå-tur med din formand for PACT, Kirsten d. 30.april. Tilmelding på Facebook eller til Kirsten.
  3. Tøserunden d. 27. maj, du tilmelder dig selv og tovholder er Ella Pedersen.
  4. Hærvejsløbet d. 24. juni, du tilmelder dig selv på enten hold: PACT (160 km) eller PACT2 (270 km) tovholder er Henrik Sidenus og Rikke Sonne.
  5. Ironman Copenhagen løber af stablen d. 20.august og der er givet tilsagn om 2 stafet-hold til PACT, så er du interesseret i svømme-, cykel- eller løbe-delen af ironman, så lad os høre fra dig. Der vil også være mulighed for at tilmelde sig mini-triatlon 4-18-4 som tidligere år. Ligeledes vil der være brug for frivillige til indregistrering, men mere information vil komme senere på året.

Så har vi fået en henvendelse fra fysioterapeut Kira Blomquist, som er tilknyttet UCSF i Ryesgade. Hun vil gerne prøve at samle et hold kvinder der skal deltage i et dragebåds-stævne i Firenze 2018. Hvis man kunne være interesseret, så mød op til informationsmøde d. 14/3 kl. 16.30 i Krop og Kræfts lokaler. Læs mere om hvordan man tilmelder sig informationsmødet og hvad det drejer sig om, på vores hjemmeside pact.dk

PACT bestyrelse har sendt en indstilling og er nomineret til ”Året forening” i DGI Storkøbenhavn. Der er 3 nominerede foreninger og vinderen bliver offentliggjort d. 29. marts på Generalforsamlingen i DGI. Har du lyst til at deltage, kan du tilmelde dig her: https://www.dgi.dk/foreningsledelse/min-landsdelsforening/dgi-storkoebenhavn/ordinaer-generalfosamling , der er flere fra bestyrelsen der deltager.

HUSK at vi selv har generalforsamling d. 22. maj kl. 18. Sæt kryds i kalenderen og hold øje med indkaldelse i din mailboks.

God træning

Bestyrelsen