Redigeret 20. Januar, 2017
Som udgangspunkt er det den træningsansvarlige eller vedkommende med nøgle til huset, der har ansvaret for at faciliteterne bliver efterladt i henhold til de nedskrevne retningslinjer og at der bliver lukket og slukket.
Omklædning og bad
Vores omklædnings og badefaciliteter kan benyttes, men af kapacitetsmæssige årsager er det ikke muligt at lade sine ting blive til næste gang man skal træne, hverken i aflåste skabe eller på skohylder og knager. Det er desværre ikke muligt at benytte håndklæder og andet linned fra træningssalens hylder i forbindelse med træning af andre aktører end ’krop og kræft’ og ’Luft’ Hvis bruseren på badeværelset benyttes, skal man tænde for pumpen ved siden af brusekabinen på den lille brune knap, og slukke den igen når man er færdig.
Køkkenet
Køkkenet kan benyttes til at tage vand fra hanen og benyttes der glas/service vasker man op efterfølgende. Vi anbefaler i forbindelse med træning, at man benytter sig af en drikkedunk, da den er hensigtsmæssig at medbringe i træningssalene.
Træningssalene
Efter endt træning skal de to sale føres til udgangsstillingen.
Der er hver torsdag formiddag grundig rengøring af salene, hvorfor alt udstyr bliver stillet frem onsdag eftermiddag, så det er let tilgængeligt for rengøringspersonalet. Det kan flyttes i forbindelse med træning onsdag aften, men skal efterfølgende placeres på samme måde, så det fortsat er let tilgængeligt for rengøringen.
Gymnastiksalen
Det vil sige at:
- Gulvet er ryddet
- Briksene står ind til bagvæggen med linnedburet imellem
- De røde måtter hænger på stativet
- De store bolde er placeret i deres holdere
- Stepbænkene er ind til væggen, og alle stepbænke er i nederste niveau
- Og salen ellers fremstår som på de to billeder
Træningssalen
Det vil sige at:
- Gulvet er ryddet
- De store bolde er placeret i deres holdere
- Håndvægtene og de løse vægte står nede vægttårnet i enden af lokalet
- Cyklerne står linet op som vist på billedet
- Ekstra stave til Thorax-træneren (ski-maskinen) står i hjørnet til venstre
Tak for hjælpen med at følge vores retningslinjer,
LUFT og Krop & Kræft- teamet