25 apr

Indkaldelse til Generalforsamling 24. maj 2022

Forslag som ønskes behandlet på den ordinære generalforsamling skal være indsendt skriftligt til bestyrelsen på pactforening@gmail.com senest 14. maj. 

Det samme gælder såfremt man ønsker at opstille til bestyrelsen, idet sådanne forslag skal angive navne og hvilke poster man ønsker at opstille til.

Såfremt der efter afstemningen om de på forhånd fremsatte kandidater mangler besættelse af poster til bestyrelsen, kan generalforsamlingen besætte de manglende poster

Er der indkommet forslag, fremsendes disse til medlemmerne per e-mail sammen med dagsorden og det reviderede regnskab sådan, at dette er medlemmerne i hænde senest 17. maj.

Medlemmer, der ikke har e-mail kan rekvirere materialet hos foreningens kasserer eller sekretær. En rettidig indvarslet generalforsamling er beslutningsdygtig uanset de fremmødtes antal.

PACT byder på bagels inden Generalforsamlingen fra kl. 18.30.

Vi glæder os til et godt fremmøde – mange PACT hilsner fra Bestyrelsen.

22 nov

Indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling i PACT

Indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling i PACT

Tirsdag d. 7. dec. Kl. 18.30

I UCSFs lokaler, Ryesgade 27

Ekstraordinær generalforsamling skal ifølge foreningens vedtægter indkaldes med 2 ugers varsel

Dagsorden:

1) Valg af dirigent og referent

2) Valg af kasserer, Michala Høg Daimar modtager valg

3) Valg af revisor KANDIDAT EFTERLYSES

4) Eventuelt

Da foreningens kasserer uventet døde i oktober måned, skal der vælges ny kasserer. Eneste medlem, der har tilbudt sig til opgaven er Michala. Hun er nu foreningens revisor, derfor skal der også vælges revisor. 

Vil du påtage dig revisoropgaven, bedes du skrive til bestyrelsen på pactforening@gmail.com og/eller stille op på den ekstraordinære generalforsamling.

For god ordens skyld orienteres I hermed om, at Michala KUN ønsker at varetage kassereropgaven indtil foreningens ordinære generalforsamling i maj 22

Der serveres kaffe/the og en julesmåkage

Vi i bestyrelsen glæder os til at se jer

13 aug

Indsamling 1. maj 2020 til 30. april 2021 regnskab

PACT har i perioden 1. maj 2020 til 30. april 2021 haft en indsamling til støtte for foreningen.

For at kunne afholde indsamlingen har PACT fået tilladelse fra Indsamlingsnævnet, der er en afdeling under Justitsministeriets Civilstyrelse. Nu da indsamlingen er slut har vi som reglerne siger sendt et det til godkendelse hos Indsamlingsnævnet. Det skal samtidig offentliggøres på vores hjemmeside. Regnskabet finder du her.

26 jul

Indkaldes til generalforsamling

København 26. Juli 2021

Kære PACT’ere.


Hermed indkaldes til
Generalforsamling i PACT
Tirsdag d. 24. august kl. 18.30
I Center for Kræft og Sundhed, Nørre Alle 45

Dagsorden

  1. Valg af dirigent og referent
  2. Bestyrelsens beretning for det forløbne år
  3. Forelæggelse af det reviderede regnskab for det forløbne år til godkendelse
  4. Forelæggelse af bestyrelsens budgetforslag for det kommende år til godkendelse
  5. Fastsættelse af kontingent
  6. Behandling af indkomne forslag, der er ingen forslag indtil videre
  7. Valg af formand, Ella Pedersen modtager genvalg
  8. Valg af næstformand, Signe Amdisen modtager genvalg
  9. Valg af kasserer, Gert Schultz modtager genvalg
  10. Valg af sekretær, 1 medlem ”efterlyses”
  11. Valg af yderligere to bestyrelsesmedlemmer, Birgitte modtager genvalg, 1 medlem ”efterlyses”
  12. Valg af 2 suppleanter til bestyrelsen, Povl Harboe modtager genvalg, Kolle stiller op
  13. Valg af revisor og revisorsuppleant, Michala Daimar modtager genvalg som revisor, revisorsuppleant ”efterlyses”
  14. Eventuelt

Forslag som ønskes behandlet på den ordinære generalforsamling skal være indsendt skriftligt til bestyrelsen på pactforening@gmail.com senest 10. aug. 

Det samme gælder såfremt man ønsker at opstille til bestyrelsen, idet sådanne forslag skal angive navne og hvilke poster man ønsker at opstille til.

Såfremt der efter afstemningen om de på forhånd fremsatte kandidater mangler besættelse af poster til bestyrelsen, kan generalforsamlingen besætte de manglende poster

Er der indkommet forslag, fremsendes disse til medlemmerne per e-mail sammen med dagsorden og det reviderede regnskab sådan, at dette er medlemmerne i hænde senest 17. aug.

Medlemmer, der ikke har e-mail kan rekvirere materialet hos foreningens kasserer eller sekretær. En rettidig indvarslet generalforsamling er beslutningsdygtig uanset de fremmødtes antal.

PACT byder på Pizza eller lignende med drikkevarer inden generalforsamlingen

Der bliver mulighed for at prøve og bestille træningstøj (løbebluse og cykeltøj) før og efter generalforsamlingen

Vi glæder os til et godt fremmøde
Mange PACThilsner fra bestyrelsen

07 mar

Nyhedsbrev PACT marts 2021

Kære alle PACT’ere

Nu bliver der genåbnet en del i samfundet og vi må igen mødes til aktiviteter. Vi glæder os meget over at kunne sætte gang i nogle aktiviteter igen og mødes med PACT’ere til god motion.
Vi må afholde udendørs træninger med op til 25 personers deltagelse og vi vil løbende lægge hold op i Holdsport.
Nedenfor kan I se bestyrelsens forslag til aktivitetsstart.
Vi vil – efterhånden som restriktionerne lempes, flere lyse timer og varmere temperaturer – sætte flere aktiviteter i gang henover foråret.

Cirkeltræning:
Vi starter i første omgang op med udendørs Cirkeltræning bag CKS på Nørre Alle. 
Vi er klar til at starte op med de første hold fra tirsdag den 9. marts, med et hold fra kl. 16.30-17.30 og to hold fredag fra kl. 15.30-16.30 og 16.45-17.45. Tilmelding vil som tidligere være gennem Holdsport og med max 20 deltager pr hold. Vores aktiviteter kører selvfølgelig efter de gældende restriktioner.
Hold gerne øje med teksten på holdet du tilmelder dig og eventuelle kommentarer fra instruktørerne.

Landevejscykling:
Der er allerede lagt tilbud om cykelture op i Facebook Cykelgruppen, så find jernhesten frem og kom med ud og få nogle kilometer i benene sammen med andre PACT’ere. Turene bliver kun lagt op i facebook gruppen og her er alle velkomne til at lægge ture op samt planlægge og inspirere hinanden til nye ture. Gruppen hedder: Pact Cykelvenner – landevej og spinning, hvis du ikke er medlem i den gruppe endnu, så søg den frem og hop ind og vær med.
Vi håber på et ryttermøde, når restriktionerne er lempet yderligere.

Floorball:
Tjek ud på facebooksiden, hvor Klaus melder ud, når opstartsdato er på plads.

Yoga:
Vi venter på lunere vejr

Spinning:
Det kræver jo at vi kan være indendørs, så der er nok lange udsigter til start.

Velgørenhedsløbet – Over the top 10. april.
Morten Henriksen skriver:
”Det er med stor ærgrelse, at skulle meddele at velgørenhedsløbet Over the top er UDSAT. pactlob.nemtilmeld.dk/2/
De forsatte Covid-19 restriktioner forhindre os i at gennemføre arrangementet på en sundhedsforsvarlig måde.
Alle jer der er tilmeldte har ligeledes modtaget en personlig mail om ovenstående.
Løbet er som nævnt udsat og vi sigter skarpt på en ny dato sidst i august først i september.
Vi glæder os rigtig meget til at se jer alle igen
Ps. Hvis man alligevel har lyst til at støtte op om arrangementet – er der god mulighed for at donerer til formålet via ovenstående link. ”

Vi i bestyrelsen glæder os meget til at komme i gang med en masse træning og motion sammen med alle PACT’ere.

Med solrige forårshilsner fra PACT’s bestyrelse

Her er de gældende retningslinjer:
– Ankom tidligst til træningsstedet 5 minutter før start – og forlad det straks efter træning
– Hold 2 meters afstand under fysisk aktivet og undgå fysisk kontakt med andre deltagere og deres udstyr, drikkedunk, taske mv.
– Medbring og brug kun egen måtte, drikkedunk mv.
– Medbring selv håndsprit og husk god hygiejne før, under og efter træning og afsprit eget udstyr

27 jul

Indkaldes til generalforsamling

København 27. Juli 2020

Kære PACT’ere.

Hermed indkaldes til generalforsamling

TIRSDAG d. 25. august kl. 18.30

I Center for Kræft og sundhed, Nørre Alle 45

Dagsorden:

1) Valg af dirigent og referent

2) Bestyrelsens beretning for det forløbne år

3) Forelæggelse af det reviderede regnskab for det forløbne år til godkendelse

4) Forelæggelse af bestyrelsens budgetforslag for det kommende år til godkendelse

5) Fastsættelse af kontingent

6) Behandling af indkomne forslag

7) Valg af formand (Bestyrelsen foreslår valg af Ella Pedersen)

8) Valg af næstformand (Bestyrelsen foreslår valg af Signe Amdisen)

9) Valg af kasserer (Bestyrelsen foreslår genvalg af Gert Schultz)

10) Valg af sekretær (Bestyrelsen foreslår valg af Marianne Kolle)

11) Eventuelt valg af yderligere to bestyrelsesmedlemmer (Bestyrelsen opfordrer medlemmer til at stille op)

12) Valg af 2 suppleanter til bestyrelsen (Bestyrelsen foreslår valg af Marianne Hansen + opfordrer medlemmer til at stille op)

13) Valg af revisor og revisorsuppleant (Bestyrelsen foreslår genvalg af Michala Høg Daimar)

14) Eventuelt

Forslag fra medlemmerne til behandling på generalforsamlingen skal fremsendes skriftligt til bestyrelsen senest 11. aug.  Sendes til: pactforening@gmail.com

Regnskab og eventuelle indkomne forslag udsendes senest en uge før generalforsamlingen pr. e-mail til alle medlemmer.

Bestyrelsen opfordrer især medlemmer fra styrketræning, yoga og floorball til at stille op til bestyrelsen, så flere træningsområder er repræsenteret i den kommende bestyrelse, da de fleste i den nuværende er ”cykelfolk”.

Den nuværende bestyrelse er: formand Signe Amdisen, næstformand Ella Pedersen, webansvarlig Marianne Kolle, sekretær Marianne Hansen, kasserer Gert Schultz og suppleant Helene Johannessen

Sandwich: Der vil være mulighed for at komme kl. 18.00 og spise en sandwich. Dette kræver tilmelding, så vi ved, hvor mange sandwich vi skal bestille. Foreningen betaler ”gildet”.
Tilmelding på pactforening@gmail.com SENEST mandag d. 24. aug.

Drøftelse:

Efter generalforsamlingen vil bestyrelsen opfordre medlemmerne til en drøftelse af hvilke træningstilbud, der skal styrkes/oprettes og hvilken slags begivenheder der skal arbejdes hen imod.

KLUBTØJ:

Før og efter generalforsamlingen vil der også være TØJPRØVNING og bestilling af klubtøj: løbe/træningsbluse og cykeltøj.

Vi glæder os til et godt fremmøde
Mange PACThilsner fra bestyrelsen

18 maj

Aktivitetsdag i Odense

Kære alle PACT’er

Vi nævnte i vores nyhedsbrev lige før corona ramte os, at der er planlagt en aktivitetsdag i Odense. Med de udmeldninger der er kommet nu, tror vi stadig på at afholde dette. Alt foregår udendørs og der vil selfølgelig blive taget hensyn til de en hvert tids gældende forholdsregler.
Derfor vil vi gerne invitere alle der er PACTER eller kunne have en interesse i at blive det, til en forhåbentligt helt fantastisk skøn Juni dag den 20 Juni i Odense. Dagen vil indeholde landevejscykling, yoga og fællesaktiviter på havnen i Odense. Se mere i begivenheden for flere oplysninger og tilmeld jer på begivenheden https://www.facebook.com/events/199051114738897/ i facebook gruppen PACT i Provinsen. https://www.facebook.com/groups/pactiprovinsen/

Der er sidste tilmeldnings frist den 10 juni og man er først tilmeldt når man har indbetalt 100 kr. til Mobilepay på nr. 325122 NB! Skriv aktivitetsdag Odense i feltet.
Håber vi ses til en skøn aktivdag. 

09 maj

Vi starter op med udendørs træning :)

Hej PACT’ere

Vi har nu fået tilladelse til at starte udendørs træning op, vi starter med styrketræning og yoga på græsområdet ved Center for Kræft og Sundhed. Der er en begrænsning på max 10 deltagere inklusiv instruktør og det vil være efter alle de forholdsregler der er gældende på det givne tidspunkt. Hold øje med beskrivelsen til holdet, når du tilmelder dig på holdsport. Det koster et klip at deltage og der vil desværre ikke være adgang til omklædnings- og badefaciliteter.

Derudover er landevejs cykling i gang igen, også med de gældende forholdsregler, her skal du tilmelde dig i facebookgruppen cykelvenner på de enkelte begivenheder.

Vi holder løbende øje med de forholdsregler der bliver meldt ud og som er gældende for vores aktiviteter og tilpasser vores tilbud i det tempo det er muligt.

Vi håber at I vil tage imod vores stille åbning for træning og hjælpe med en god start på vores aktiviteter, under de omstændigheder vi er i og med de forbehold som er.

Med venlig hilsen

Bestyrelsen i PACT