Brian Holm og PACTs løbeskole
GLÆDELIG JUL OG GODT NYTÅR
Vi slutter 2010 af og begynder PACT’s andet leveår med to glædelige nyheder
PACT har fået en protektor
Brian Holm er til vores store glæde trådt til som protektor for PACT. Det er vi glade for og meget stolte af. Vi glæder os til samarbejdet.
PACT’S LØBESKOLE STARTER
PACT har fået sin egen løbetræner, Jesper Halvorsen, og vi starter ”PACT’s løbeskole” med et søndagsarrangement d. 9. januar kl. 10:30 i Krop og Kræfts lokaler.
Vi starter dagen med en kort løbetur eller gåtur sammen. Efter løbeturen er der et sandt kick-off foredrag ved Jerk Langer.
Jerk Langer er læge, videnskabsjournalist, forfatter og foredragsholder. Han skriver og holder foredrag om sundhed, livsstil, ernæring, motion, løbetræning, hjernen og meget andet. Han er hyppig gæst i en lang række tv- og radioprogrammer og fast skribent i flere blade.
Jesper Halvorsen vil introducere til mulighederne for træning og vejledning til løb. Og endelig vil vi spise frokost sammen.
Med løbeskolen kan alle (uanset om man har løbet før eller ej) få hjælp til af sætte sig et mål med at løbe. Målet kan være bare at komme i gang. Det kan være at løbe 5 km for første gang. Det kan være at løbe hurtigere eller meget længere end man er vant til. Det kan være maraton. Jesper kan vejlede og hjælpe med træningsprogrammer til alle distancer.
Løbeskolen vil foregå ved 1-2 samlinger om måneden og/eller individuel vejledning pr. mail/tlf/sms.
Jesper kan ligeledes vejlede ved eventuelle skader.
Der er ingen forudsætninger for at deltage. Du er også velkommen til at deltage i søndagsarrangementet for at se, om PACT ikke lige er det, du har brug for.
Tilmeldning foregår herpå siden eller på mail motionspact@gmail.com
Jeg ønsker jer alle et rigtig godt nytår.
Kærlig hilsen Helle