02 sep

Nyhedsbrev PACT – sensommer 2019.

Nyhedsbrev PACT – sensommer 2019.

Kære alle medlemmer.

En sensommerhilsen fra bestyrelsen nu med endnu et medlem. Vores gode kasserer Gert, blev valgt ind på den ekstraordinære generalforsamling d. 27.8.19.

Til den ekstraordinære generalforsamling havde vi en hyggelig sommeraften i det fri og holdt samtidig ryttermøde, se referat fra dette nederst i dette brev. I løbet af et par dage, kan referatet fra generalforsamlingen læses på vores hjemmeside.

I dette nyhedsbrev vil vi byde velkommen tilbage fra ferien og velkommen til de nye medlemmer vi har fået henover sommeren.

Alle hold er nu fra september i fuld sving igen. Herunder er en oversigt over alle vores hold og ved at trykke på ”tilmelding” kommer I direkte til Holdsport:

 Mandag

  • Dans I Ryesgade fra 17:00 (adgang fra 16:45) – tilmelding
  • Gå-hold. Vi mødes v/Cafe Pavillionen i Fælledparken – Borgmester Jensens Allé 45, 2100 København Ø. Vi går kl. 17.15 – tilmelding

Tirsdag

  • Cirkeltræning i Nørre alle fra 17:00 (adgang fra 16:45) – tilmelding
  • Spinning i Ryesgade fra 17:00 (adgang fra 16:45) – tilmelding

Onsdag

  • Yoga i Ryesgade fra 16:30 (adgang fra 16:15) – tilmelding

Torsdag

  • Spinning i Ryesgade 17:15 (adgang fra 17:00) – tilmelding

Fredag

  • Yoga i Ryesgade 17:00 (adgang fra 16:45) – tilmelding
  • Cirkeltræning på Nørre Alle fra 15:30 (adgang fra 15:15) – tilmelding

Lørdag

Henover sommeren har vi genoplivet vores officielle facebook side, som du er meget velkommen til at synes godt om og dele i dit netværk. På denne side vil vi vise lidt om hvad vi er for en forening og hvad vi går og laver. Du kan finde den ved at følge dette link: https://www.facebook.com/pactf…

Referat fra ryttermøde d. 27.8.19:

Mødet indledes med at afklare ønsker og forventninger til kommende ture, fra de fremmødte. Der har op til ryttermøde været flere henvendelser omkring nye der gerne vil i gang med at cykle og tidligere ryttere der gerne vil i gang igen også.

Vi aftaler:

Ella og Kolle inviterer til hverdagscykelture, både for nye og erfarne cyklister, onsdage eller torsdage. Turens kaptajn sørger for at forventningsafstemme med de fremmødte deltagere. Hvor langt kan vi køre? Skal der være udfordringer til erfarne ryttere (loops) osv.

Øvrige ryttere er altid velkomne til at planlægge en tur på andre tidspunkter.

Invitationen til turen kommer via Facebookgruppen PACT cykelvenner – landevej og spinning.

Lørdagsture:

Vi fortsætter lørdagscykling så længe vejret er til det. Hvis det er dårligt vejr kan turen også være på MTB på grusstier. Ella er koordinator på disse ture. Det betyder at alle er velkomne til at stå for at planlægge en tur, men at dette først skal koordineres med Ella.

Nan vil gerne stå for MTB ture.

Langturscykling

Marianne står for planlægning af en længere tur med oppakning til foråret. Der er tale om en weekendtur med 2 overnatninger. Overnatning kan muligvis foregå i shelter. Mere info når tiden nærmer sig.

Tak for et godt og konstruktivt møde.

Ref. Marianne

Tilbage er blot at ønske alle en rigtig god og aktiv sensommer og efterår.

De bedste hilsner fra Bestyrelsen.