07 nov

Vil du med til Mallorca og cykle i 2018?

Nu er detaljerne på plads for La Flamme Rouge og PACTs cykeltrænings lejr til Mallorca i 2018. Turen er fra Lørdag den 14. april til lørdag den 21. april 2018 og deltagerne skal bo på Hotel Sunprime Waterfront http://www.spies.dk/spanien/playa-de-palma/sunprime-waterfront  

LFR-Sponsor-tur

For 7. år støtter La Flamme Rouge ved at sponsorere ca. 14 PACT medlemmer.  Det er ikke en forudsætning at være en erfaren bjergrytter eller i super form! Vores erfarne trænere vil sørge for at alle får træningsvejledning fra nu til afgang og bliver støttet (og udfordret!) under selve turen.  Deltagerne skal selv sørge for at have lommepenge med til kaffe/frokost/øl men ellers er rejseudgifterne betalt (i delt værelse).  For at deltage skal du:

  • Være medlem af PACT,
  • Ikke tidligere have været på en LFR sponsoreret tur til Mallorca,
  • Være top motiveret til at træne regelmæssig henover vinteren,
  • Være tidligere eller nuværende kræftpatient
  • Have en racercykel/kunne låne en racercykel.  

I tilfælde af at der er flere der søger end der er pladser til, bliver der trukket lod. Du kan blive inspirereret af de personlige beretninger fra nogle af 2015 deltagere med at klikke her.

Selvbetalere

Det er også muligt for PACT medlemmer at købe sig med på rejsen. Turen koster kr. 6.200 pr person og kr. 1950 i tillæg hvis man vil have et eneværelse og inkluderer:    Direkte fly t/r, Hotel, Mad ombord på flyet, Bustransport mellem lufthavn og hotel, Halvpension, Grupperabat af 400,- pr. person (rabatten er fratrukket). Derudover koster det 1000 t/r at få sin cykel med, men vi undersøger også muligheden for at leje en cykel dernede.  

Hvordan kommer jeg med?

Hvis du er interesseret i at komme med som LFR sponseret eller som selvbetaler, skal du sende en mail til Morten på morten.quist@regionh.dk  med navn, telfonnr. og om du vil med på sponsor plads eller betale selv senest den 1 december 2017.  Der bliver holdt informations møde onsdag den 6.december kl 19.30 i KKs lokaler, hvor alle der er interesseret, har mulighed for at deltage. Efter mødet har interesserede mulighed for at bekræfte eventuel deltagelse.