PACT frivillig
Siden 2011 har PACT haft et samarbejde med Ironman Copenhagen. PACT støtter med frivillig arbejdskraft til indregistrering af atleterne og til gengæld får vores medlemmer mulighed for at deltage i en af de forskellige events som Ironman arrangerer i Denmark. I år har 45 PACT medlemmer, pårørende og venner arbejdet som frivillige og vi siger tusind tak til dem. Det betød at PACT atleter kunne deltage i den fulde Ironman, som stafet hold til Ironman, til halv-Ironman og til 4-18-4. Her kan du læse de inspirerende historier fra to af disse seje PACT’ere. M som gennemførte sin første 4-18-4 og Per som deltog sammen med to træningskammerater som stafet hold til Ironman. Vi håber M og Pers historier motiverer endnu flere PACT’ere til at sætte et mål for at deltage i en triatlon til næste år.
M genvinder kontrol over sin krop
Som barn og teenager var M meget fysisk aktiv og dyrkede mange former for idræt, især fodbold og motorcross. Men det sluttede brat i 2004 da hun var 15 år pga. en kræftsygdom. Pga. smertelammelse i benene kunne hun ikke gå i en længere periode af sit første år med sygdom og sad i kørestol. Da behandlingen var færdig i 2007 og til 2011, holdt hun hospitalsvæsnet lidt på afstand. Men fra 2011 og derefter har hun været igennem en masse forskellige operationer i sine ben for at prøve at udskifte og afhjælpe de store huller af døde knogler, der var opstået under sygdommen. Samtidig har hun gået til genoptræning, men fik at vide at hun aldrig ville komme til at kunne ret meget fysisk i fremtiden.
Men M gav ikke op, og i 2012 kom hun med på Mod Nye Ressourcer på La Santa for først gang. Hun fik prøvet en masse forskellig ting, nogle med større held end andre. Hun kom hjem med en brækket finger og forskellige skrammer på kroppen og fik skæld ud af sin læge og fysioterapeut. Men hun havde fået smag for det og opdagede at hun kunne mere end hun troede – så hun tog af sted igen året efter! Denne gang var det med mere succes og hun deltog i sin første triatlon – som cyklist på et stafethold til en mini-triatlon. Det gik super godt, og hun besluttede sig for at når hun var færdig med sine operationer ville hun gennemføre denne mini-triatlon selv og på den måde genvinde kontrollen over sin krop igen, fra lægerne og fysioterapeuterne.
Der gik dog to år mere med operationer før hun i foråret igen tog afsted til La Santa med målet at gennemføre denne mini-tri. Efter i mange år ikke at kunne gå mere en 100m uden svære smerter var det lykkedes for hende lige før jul at gå 4km med hjælp af sin fys. Og til trods for en slem vandskræk begyndt hun at gå til svømning med en veninde et par gange om ugen. Og det lykkedes for hende at gennemføre mini-trien på La Santa i fin stil – men uden at det gav den forløsning hun havde forventet.
Så hun satte sig som mål at gennemføre 4:18:4 til august – hvilket indebærer 400 m havsvømning, 18 km cykling og 4 km løb. Det med at skulle svømme i havvand var en udfordring, men M begyndt at svømme to gange i ugen i havet og selv om vandskrækken drillede, gav hun ikke op. Samtidig begyndte hun at cykle med PACT cyklevennerne – første på en gammel sag af en cykel og senere på en låne racer. Og hun blev helt klart noget bedre også til det – med masse af gode tips og tricks fra de andre cykelvenner.
M har arbejdet som frivillig med PACT i indregistrering af atleterne til Ironman de sidste mange år og nu var det hendes tur til at få en start nummer til 4:18:4!
Hun var frygtlig nervøs op til og meget bange for om hun vil kunne nå det inden tidsgrænsen. Men det gik over alle forventninger og hun komme ind på en tid 45 min bedre end hun havde forventet. Hun har tjekket sin tid mange gang siden for at se om det nu også kunne passe; men den er god nok! M føler at hun endelig har genvundet kontrollen over sin krop og nu kan det kun gå fremad herfra.
Hendes næste mål er at kunne blive ved med at have det godt og kunne fungere i en normal hverdag med kroppen – men derudover kunne hun tænke sig at gå et marathon en dag, men hun starter nok med en halv først! Hun tænker også at hun kunne tænke sig at begynde at små løbe igen, hvilket er noget hun kan mærke hun pludselig savner. Men det er nok længere ud i fremtiden, da hendes nye knogler ikke kan holde til det endnu.
Per lukker ringen
Per har en fortid som fodbolddommer og har løbet maraton og et enkelt ultraløb, inden han blev bidt af triatlon-myggen ved at han havde meldt sig ind i triatlon klubben ALOT. I august 2014 købte han start nummer til Ironman Copenhagen til det efterfølgende år selvom han på det tidspunkt ikke kunne svømme! Det næste år gik med masser af træning, meget af det sammen med klubkammeraterne Tanja og Tina som også trænede mod Ironman.
To måneder inden Ironman opdagede Per en knop i enden som viste sig at være celleforandring som er forstadie til kræft (som han også havde haft 8 år forinden). Men lægen sagde at det kunne godt vente indtil efter Ironman. Så Per fik gennemførte sin Ironman i august 2015 i tiden 11 timer og 55 minutter og havde en vild og kæmpe oplevelse.
Efterfølgende kom Per på hospital, men de mente at knoppen skyldtes en virus og han fik noget creme – og så begyndte han at træne videre mod en ¼ og måske ½ Ironman i 2016. Men formen blev dårligere og dårligere selvom han trænede en del, og han blev mere og mere træt. Og et par dage før jul fik han den barske besked at han havde kræft.
Per startede behandling med stråler og kemo og blev dårligere og dårligere. Men han fik kæmpe opbakning fra familie og venner og ikke mindst sine to Ironman venner Tanja og Tina. Da han blev færdig med behandling var formen i bund. Han meldte sig ind i PACT og hørte om muligheden for at deltage i Ironman som en del af en stafet hold. Det var oplagte at spørge Tanja og Tina om de vil være på hold med ham og det svarede de omgående ja til!
Efter 6 måneders pause begyndte Per at svømmetræne igen i slutningen af maj. Det var hårdt og han kunne ikke svømme så langt og det gik meget langsomt. Men med målet i sigte var det jo bare om at komme af sted.
Per inden start sammen med Tina og Tanja
Og den 21. august stod han på start linen ved lagunen på Amager og kl. 07:30 svømmede han af sted. Og det gik godt og Per var kun 31 sek. langsommere end sidste år med en tid på 1:13:11 på de 3.8km! Men han var totalt brugt og følelserne overvældede ham, og han græd da han havde skiftet med Tina som skulle ude på cykelturen. Per og Tanja kørte ud til Geels Bakke til at heppe på Tina, og derefter skulle Tanja gøre klar til at løbe den afsluttende maraton. De tre venner løbe sammen over målstregen efter kun 11 timer og 29 minutter. Efter han var kommet i mål var Per både glad men også trist over det år der var gået. Men han følte at han havde fået ringen lukket godt, og at han nu kunne komme videre. Nu hvor målet er nået håber Per til at have mere tid til at genoptage cykeltræningen både med PACT og sin triatlonklub ALOT. Som han siger: ”De har givet mig vinger sammen med min familie og venner, så har jeg slået kræften langt væk, men vil altid være en del af mit liv, nu bare på den gode måde.”
Kæmpe tillykke til M og Per og tusind tak fordi de ville dele deres inspirerende historier med os andre.