21 jun

Kajak-, MTB- og løbeevent ved Bagsværd Sø den 8. Juli

Så er der mulighed for at prøve kræfter med kajakroning i PACT. Flemming Norsk, tidligere danmarksmester i kajakroning og desuden lungecancerpatient, har tilbudt at undervise PACT’s medlemmer i kunsten at ro kajak. Fokus vil være på den gode oplevelse og der er ingen forudsætninger for at kunne deltage. Der vil være tre ener kajakker samt én toer kajak – toer kajakken er ideel til dem, der ikke føler sig helt trygge ved at sidde alene i en kajak og måske er usikre på balancen eller har vandskræk.

Arrangementet løber af stabelen søndag den 8.juli kl. 11-15 ved Bagsværd Sø. Vi mødes ved bådehuset tilhørende Københavns Kajak Kreds på adressen Valdemar Poulsens vej 2, Radiobugten, 2800 Kongens Lyngby, hvor der er en bådebro vi ror ud fra. Da vi skiftes til at være på vandet, kan dem, der ikke lige er i kajakkerne, sidde på bådebroen eller ved bådehuset og forhåbentlig nyde det gode vejr og synet af roerne på vandet. Tag endelig venner og familie med – jo flere jo bedre, dog er selve kajakroningen forbeholdt PACT’s medlemmer.

Der vil være mulighed for at tage bad og benyttet toiletterne i bådehuset. Da der desværre ikke er mulighed for at købe noget at drikke eller spise på stedet anbefales det at medbringe en madpakke – lav gerne en picnic ud af det 🙂

Området ved Bagsværd Sø er jo også ideelt for mountainbike ture, så Morten vil stå for at arrangere en tur i Hareskoven for dem, der foretrækker to hjul frem for vand. Medbring egen MTB og mød op ved bådehuset kl. 11. For dem der fortrækker en løbetur i skoven vil Julie stå for dette – bare mød op i løbetøj kl. 11.

For tilmelding til kajak skriv enten her på siden eller send en mail til Malene på malene@thorups.com senest mandag den 2.juli – vi aflyser ved mindre end 5 tilmeldte. For yderligere spørgsmål kontakt Malene på 49 11 14 54 eller Flemming på 40 30 11 91.

For tilmelding til MTB skriv enten her på siden eller til Morten på morten.quist@rh.regionh.dk.

Bedste hilsener,

Malene, Julie & Morten

18 jun

Meld dig som frivillig og støt PACTs deltagere ved Copenhagen Challenge!

PACT stiller med ikke mindre end tre stafethold og en solo når der for tredje år i træk afholdes ironman (Challenge Copenhagen) i København den 12. August. Vi har fået samtlige startnumre foræret af arrangørerne (… og det er ret mange penge …) fordi vi er dem vi er 😉 og imod at vi stiller med X antal frivillige. De frivilliges opgave kommer ikke som tidligere nævnt til at bestå i at servicere løberne på dagen, men derimod at hjælpe i indregistrering i Politikens Hus i dagene op til løbet. Nærmere betegnet går opgaven ud på at byde deltagerne velkommen, tage imod deres navn, udlevere startnummer og ønske en god oplevelse. Der kommer deltagere fra hele verden, og det kan godt gå hen og blive nogle hyggelige og sjove timer. Har du mulighed for og interesseret i at hjælpe – og det håber vi meget at du har – bedes du/I gå ind her http://www.doodle.com/q2ryhrkauwiwiwwk og markere hvilke(n) dag(e) I kan og HUSK at påfør jeres fulde navn og email-adresse! Der er tilmeldingsfrist den 9. Juli!

17 jun

PACT deltog med 3 hold på Euromans Criterium Cykelløb


EUROMAN Criterium blev afholdt den 17. Juni 2012, hvor PACT stillede op med 3 hold af den gruppe, der tidligere i år var med på Træningsturen på Mallorca med La Flamme Rouge’s støtte. Der var i alt 48 hold tilmeldt og vi er stolte over den samlede præstation, som vores dygtige ryttere opnåede på trods af blæst og kraftig regnvejr, der på et tidspunkt gjorde turen til en lidt større udfordring.

PACTs resultater blev:

  • Team Pact 1 (5162) Plads: 19 – Tid: 2:12:21,54
  • Team Pact 2 (5172) Plads: 41 – Tid: 2:37:46,73
  • Team Pact 3 (5184) Plads: 42  Tid: 2:39:20,58

Man kan se enkelttider og samlet opstilling her.

Read More

09 jun

Vikar på spinning den 14. Juni

Anders har betroet Morten at overtage hans træning på torsdag den 14. Juni, hvor han desværre er forhindret. Ingen ændring i øvrigt hvad angår tid og sted – sms tilmedling som sædvanlig inden kl. 12 til Anders (20868689) som giver besked til Morten!

07 jun

Mandagstræning den 11. juni flyttet til tirsdag den 12. juni!

Kære mandagstrænere! Jeg er forhindret i at stå for træningen nu på mandag den 11.6., og tilbyder at gøre det tirsdag den 12.6. i stedet – samme procedure, tid og sted: tilmelding på 26161755 inden kl. 12 (aflysning ved færre end 5 tilmeldte), Ryesgade 27, åben fra 16.45, træning 17-18! Vel mødt! Bedste hilsner fra Julie

07 jun

Frivillige til Challenge Copenhagen 12. august

Challenge Copenhagen vil muligvis – i lighed med sidste år – sponsorere ‘udvalgte’ PACT medlemmers deltagelse i ironman i København den 12. august. Og faktisk ser det ud til at vi kan stille med ikke færre en tre stafethold (3×3) og en solo (Flemming). Vi arbejder hårdt på sagen og håber det falder i hak. Utvivlsomt er Challenge Copenhagen et super meningsgivende og værdifuldt vindue ud til verden 🙂 for en forening som vores. Og det håber vi meget, at I vil bakke op om, og til formålet skal vi bruge mindst 20 frivillige, som efter al sandsynlighed – ligeledes i lighed med sidste år – vil skulle servicere deltagerne på løberuten … og med servicere menes skære og udlevere frugt, fylde og udlevere energi i fast og flydende form, vaseline, salttabletter og hvad har vi …. Det er en virkelig spektakulær og stemningsmættet dag, og selvom om man får lov at arbejde for sagen også som frivillig, er det suveræn fedt at være så tæt på og mærke suset fra (og nyde synet af :-)) de mange jernmænd (og kvinder) …. fik jeg sagt at der er gratis frokost, aftensmad, musikalsk underholdning og ‘energi ad libitum’? Er du interesseret – og har du en nabo, kollega eller ven som er interesseret – så skriv til mig (julie@ucsf.dk) og meld Jer til – inden 1. juli. Vi har brug for Jer 🙂 … og bliver vi over 20 betyder det blot at vi kan lave skuiftehold og ikke behøver være ‘på arbejde’ i så mange timer …