07 mar

Nyhedsbrev PACT marts 2021

Kære alle PACT’ere

Nu bliver der genåbnet en del i samfundet og vi må igen mødes til aktiviteter. Vi glæder os meget over at kunne sætte gang i nogle aktiviteter igen og mødes med PACT’ere til god motion.
Vi må afholde udendørs træninger med op til 25 personers deltagelse og vi vil løbende lægge hold op i Holdsport.
Nedenfor kan I se bestyrelsens forslag til aktivitetsstart.
Vi vil – efterhånden som restriktionerne lempes, flere lyse timer og varmere temperaturer – sætte flere aktiviteter i gang henover foråret.

Cirkeltræning:
Vi starter i første omgang op med udendørs Cirkeltræning bag CKS på Nørre Alle. 
Vi er klar til at starte op med de første hold fra tirsdag den 9. marts, med et hold fra kl. 16.30-17.30 og to hold fredag fra kl. 15.30-16.30 og 16.45-17.45. Tilmelding vil som tidligere være gennem Holdsport og med max 20 deltager pr hold. Vores aktiviteter kører selvfølgelig efter de gældende restriktioner.
Hold gerne øje med teksten på holdet du tilmelder dig og eventuelle kommentarer fra instruktørerne.

Landevejscykling:
Der er allerede lagt tilbud om cykelture op i Facebook Cykelgruppen, så find jernhesten frem og kom med ud og få nogle kilometer i benene sammen med andre PACT’ere. Turene bliver kun lagt op i facebook gruppen og her er alle velkomne til at lægge ture op samt planlægge og inspirere hinanden til nye ture. Gruppen hedder: Pact Cykelvenner – landevej og spinning, hvis du ikke er medlem i den gruppe endnu, så søg den frem og hop ind og vær med.
Vi håber på et ryttermøde, når restriktionerne er lempet yderligere.

Floorball:
Tjek ud på facebooksiden, hvor Klaus melder ud, når opstartsdato er på plads.

Yoga:
Vi venter på lunere vejr

Spinning:
Det kræver jo at vi kan være indendørs, så der er nok lange udsigter til start.

Velgørenhedsløbet – Over the top 10. april.
Morten Henriksen skriver:
”Det er med stor ærgrelse, at skulle meddele at velgørenhedsløbet Over the top er UDSAT. pactlob.nemtilmeld.dk/2/
De forsatte Covid-19 restriktioner forhindre os i at gennemføre arrangementet på en sundhedsforsvarlig måde.
Alle jer der er tilmeldte har ligeledes modtaget en personlig mail om ovenstående.
Løbet er som nævnt udsat og vi sigter skarpt på en ny dato sidst i august først i september.
Vi glæder os rigtig meget til at se jer alle igen
Ps. Hvis man alligevel har lyst til at støtte op om arrangementet – er der god mulighed for at donerer til formålet via ovenstående link. ”

Vi i bestyrelsen glæder os meget til at komme i gang med en masse træning og motion sammen med alle PACT’ere.

Med solrige forårshilsner fra PACT’s bestyrelse

Her er de gældende retningslinjer:
– Ankom tidligst til træningsstedet 5 minutter før start – og forlad det straks efter træning
– Hold 2 meters afstand under fysisk aktivet og undgå fysisk kontakt med andre deltagere og deres udstyr, drikkedunk, taske mv.
– Medbring og brug kun egen måtte, drikkedunk mv.
– Medbring selv håndsprit og husk god hygiejne før, under og efter træning og afsprit eget udstyr

07 sep

Aktivitetsweekend i Fakse

Desværre corona aflyst

Aktivitetsweekend i Fakse
Årets sidste aktivitetsweekend. Kom og vær med til cykling, gang, mad på bål, outdoorwellnes og socialt samvær.
Foreløbigt program til aktivitetsweekenden d. 3 og 4 oktober.

Tilmeldningsfrist 20. September ved tilmeldning på PACT’s mobilepay 325122, noter Fakseweekend, med en indbetaling på 150 kr.

Program:
Lørdag d.3.10 kl 10.00Vi mødes på Køge station medbringende egen cykel. Bagage samles og køres til Fredenslund aktivitetscenter i bil.Vi cykler fra Køge i et tempo hvor alle kan være med. Frokoststop hos Søren i Haslev.Alternativt til cykling vil det være muligt at få tilsendt et link til Feddet vandrerute.Forventet ankomst ca kl 15. Indkvartering i telte og tipier. (Der er også indendørsmuligheder)Aktiviteter: Kongespilsturnering, spa og vildmarksbad.Tilberedning og indtagelse af mad på bål.

Søndag: Morgenmad/brunch. Retur til Køge evt med stop ved Fakse kalkbrud hvis der er interesse.

27 jul

Indkaldes til generalforsamling

København 27. Juli 2020

Kære PACT’ere.

Hermed indkaldes til generalforsamling

TIRSDAG d. 25. august kl. 18.30

I Center for Kræft og sundhed, Nørre Alle 45

Dagsorden:

1) Valg af dirigent og referent

2) Bestyrelsens beretning for det forløbne år

3) Forelæggelse af det reviderede regnskab for det forløbne år til godkendelse

4) Forelæggelse af bestyrelsens budgetforslag for det kommende år til godkendelse

5) Fastsættelse af kontingent

6) Behandling af indkomne forslag

7) Valg af formand (Bestyrelsen foreslår valg af Ella Pedersen)

8) Valg af næstformand (Bestyrelsen foreslår valg af Signe Amdisen)

9) Valg af kasserer (Bestyrelsen foreslår genvalg af Gert Schultz)

10) Valg af sekretær (Bestyrelsen foreslår valg af Marianne Kolle)

11) Eventuelt valg af yderligere to bestyrelsesmedlemmer (Bestyrelsen opfordrer medlemmer til at stille op)

12) Valg af 2 suppleanter til bestyrelsen (Bestyrelsen foreslår valg af Marianne Hansen + opfordrer medlemmer til at stille op)

13) Valg af revisor og revisorsuppleant (Bestyrelsen foreslår genvalg af Michala Høg Daimar)

14) Eventuelt

Forslag fra medlemmerne til behandling på generalforsamlingen skal fremsendes skriftligt til bestyrelsen senest 11. aug.  Sendes til: pactforening@gmail.com

Regnskab og eventuelle indkomne forslag udsendes senest en uge før generalforsamlingen pr. e-mail til alle medlemmer.

Bestyrelsen opfordrer især medlemmer fra styrketræning, yoga og floorball til at stille op til bestyrelsen, så flere træningsområder er repræsenteret i den kommende bestyrelse, da de fleste i den nuværende er ”cykelfolk”.

Den nuværende bestyrelse er: formand Signe Amdisen, næstformand Ella Pedersen, webansvarlig Marianne Kolle, sekretær Marianne Hansen, kasserer Gert Schultz og suppleant Helene Johannessen

Sandwich: Der vil være mulighed for at komme kl. 18.00 og spise en sandwich. Dette kræver tilmelding, så vi ved, hvor mange sandwich vi skal bestille. Foreningen betaler ”gildet”.
Tilmelding på pactforening@gmail.com SENEST mandag d. 24. aug.

Drøftelse:

Efter generalforsamlingen vil bestyrelsen opfordre medlemmerne til en drøftelse af hvilke træningstilbud, der skal styrkes/oprettes og hvilken slags begivenheder der skal arbejdes hen imod.

KLUBTØJ:

Før og efter generalforsamlingen vil der også være TØJPRØVNING og bestilling af klubtøj: løbe/træningsbluse og cykeltøj.

Vi glæder os til et godt fremmøde
Mange PACThilsner fra bestyrelsen