07 nov

Vil du med til Mallorca og cykle i 2018?

Nu er detaljerne på plads for La Flamme Rouge og PACTs cykeltrænings lejr til Mallorca i 2018. Turen er fra Lørdag den 14. april til lørdag den 21. april 2018 og deltagerne skal bo på Hotel Sunprime Waterfront http://www.spies.dk/spanien/playa-de-palma/sunprime-waterfront  

LFR-Sponsor-tur

For 7. år støtter La Flamme Rouge ved at sponsorere ca. 14 PACT medlemmer.  Det er ikke en forudsætning at være en erfaren bjergrytter eller i super form! Vores erfarne trænere vil sørge for at alle får træningsvejledning fra nu til afgang og bliver støttet (og udfordret!) under selve turen.  Deltagerne skal selv sørge for at have lommepenge med til kaffe/frokost/øl men ellers er rejseudgifterne betalt (i delt værelse).  For at deltage skal du:

  • Være medlem af PACT,
  • Ikke tidligere have været på en LFR sponsoreret tur til Mallorca,
  • Være top motiveret til at træne regelmæssig henover vinteren,
  • Være tidligere eller nuværende kræftpatient
  • Have en racercykel/kunne låne en racercykel.  

I tilfælde af at der er flere der søger end der er pladser til, bliver der trukket lod. Du kan blive inspirereret af de personlige beretninger fra nogle af 2015 deltagere med at klikke her.

Selvbetalere

Det er også muligt for PACT medlemmer at købe sig med på rejsen. Turen koster kr. 6.200 pr person og kr. 1950 i tillæg hvis man vil have et eneværelse og inkluderer:    Direkte fly t/r, Hotel, Mad ombord på flyet, Bustransport mellem lufthavn og hotel, Halvpension, Grupperabat af 400,- pr. person (rabatten er fratrukket). Derudover koster det 1000 t/r at få sin cykel med, men vi undersøger også muligheden for at leje en cykel dernede.  

Hvordan kommer jeg med?

Hvis du er interesseret i at komme med som LFR sponseret eller som selvbetaler, skal du sende en mail til Morten på morten.quist@regionh.dk  med navn, telfonnr. og om du vil med på sponsor plads eller betale selv senest den 1 december 2017.  Der bliver holdt informations møde onsdag den 6.december kl 19.30 i KKs lokaler, hvor alle der er interesseret, har mulighed for at deltage. Efter mødet har interesserede mulighed for at bekræfte eventuel deltagelse. 

03 dec

Mallorca 2016

op adFor 5. år i træk tilbyder PACT og La Flamme Rouge (LFR), PACT’s medlemmer en mulighed for at deltage i Soigneurs årlige træningslejr på Mallorca.

Turen er fra  lørdag den 23 april 2015 til lørdag den 30 april 2015.

Vi har 13 pladser til rådighed som vil blive fordelt på de der ønsker at deltage, dvs. at hvis der er flere end 13 der melder sig til må vi trække lod mellem dem der melder sig.

For at deltage skal du:

  • være medlem af PACT,
  • ikke have deltaget på tidligere PACT arrangeret ture til Mallorca,
  • have en racercykel / kunne låne en racercykel,
  • træne henover vinteren,
  • være tidligere eller nuværende kræftpatient.

Hvis du synes dette kunne være noget for dig, så send en mail til Morten Quist, morten.quist@regionh.dk, der herefter vil indkalde dig til informationsmøde senest den 7. december.

Mailen skal kun indeholde Navn og Telefonnummer.

25 okt

La Flamme Rouge cykelevent på Mallorca 2013

PACT'er på Mallorca 2012PACT har endnu engang mulighed, i samarbejde med Brian Holm og La Flamme Rouge, at sende 12 PACT medlemer på en uges træningsophold på Mallorca i april måned.

Målet for de deltagende er at køre op af Puig Major som er en 14.6 km lang opstigning.

For at deltage som en af de 12 deltagere kræver det at:

  • Du er tidligere/nuværende kræftpatient
  • Du er villig til at træne henover vinteren og foråret
  • Du er medlem af PACT.

Du får:

  • En fed oplevelse
  • Rejsen og kost betalt
  • Muligheden for at træne dig op.
  • Muligheden for at udfordre dig selv

Hvis du ikke har en cykel kan der være en mulighed for at låne en, men dette er ikke helt sikkert.
Hvis du er interesseret i dette projekt så mød op til informationsmødet.

Informationsmøde om turen er planlagt til den 11. november, hvor vi i øvrigt også introducerer PACTs nye træningstilbud: ‘Dansehold’.

Hermed program for den 11. november:
10.45 Kort introduktion til danseholdet
11.00 Dans
12.45 Informationsmøde om Mallorca træningslejr
14.00 Slut
Da vi er interesseret i at vide hvor mange der dukker op til Dans og informationsmøde bedes I venligst skrive jer på dette link